-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(small)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Ellebækken udgør grænsen mellem Elev og Elsted sogne. Den
udspringer i Skårupgårdskov, ved foden af Ørnstrup høj eller
Rævhøj. Ellebækken kan ses ved »Smørhullet« hvor Elstedvej krydser
bækken. Det fortælles at hvis Ellebækken ikke kunne tage vandet fra
Elstedbækken, blev der oversvømmelse i smedens have.
Lystrup, Elsted og Elev ligger på den nordlige side af Egådalen.
Bebyggelsen ligger på en moræne, der er afsat ved slutningen af
sidste istid. Da den sidste is smeltede, stod der en israndslinie,
den såkaldte østjyske israndslinie der påvistes af Dr. Poul Harder
i 1908. Den kan følges fra Bavnehøj og helt til Søften og Trige.
Smeltevandet fra denne isrand har løbet en tid mod NV, det vil sige
i modsat retning af Egåens løb i dag og mod Gudenå dalen, dengang
der lå en gletscher og spærrede, hvor Århus bugten ligger i dag.
Egådalen, der mere er en bugt end en fjord, var i stenalderen for
6-7.000 år siden en del af Århusbugten og altså en havbugt. Den
strakte sig helt ind til Lisbjerg og Terp. Siden har landet hævet
sig, således at strandlinierne har ændret sig. Det skyldes den
vippebevægelse som Danmark har foretaget siden istiden, hvor alt
nord for en linie Ringkøbing, Fyn, Møn hæver sig, mens landet syd
for synker. Den jord Lystrup, Elsted og Elev er bygget på består af
en moræne. Isen, der har medført en varieret blanding af ler, sand
og grus, er så at sige endt her, og er smeltet. Derfor varierer
jorden i området meget. Det højtliggende område omkring Elev er
leret og især præget af dødis, mens områderne ned mod Egådalen er
præget af nedskæringer i skrænterne efter yngre vandløb. Der er
flere vandløb i Lystrup, Elsted og Elev området. Ellebækken udgør
grænsen mellem Elev og Elsted sogne. Den udspringer i
Skårupgårdskov, ved foden af Ørnstrup høj eller Rævhøj. Ellebækken
kan ses ved »Smørhullet« hvor Elstedvej krydser bækken.
Elstedbækken er i dag lagt i rør, og ses ikke mere. Den løb fra NV
for kirken helt ned til Ellebækken. Det fortælles at hvis
Ellebækken ikke kunne tage vandet fra Elstedbækken, blev der
oversvømmelse i smedens have. Arkæologisk tid allerede i
stenalderen har der levet mennesker i området. Dengang må man
forestille sig at Egådalen var dramatisk anderledes end nutidens
pæne landbrugsland. Dengang i jægerstenalderen var bakker og dale
dækket af urskov - en blanding af linde-, elme- og egetræer har
dannet en skyggefuld skov. Søer og åer har gennemskåret skoven og
skabt lysninger og her langs fjorden, der er 1,5 m. bred og 5,5 m.
lang, har vi spor af datidens mennesker. Omkring 1990 blev der
fundet en båd fra jægerstenalderen i Lystrup enge. Båden beskrives
i Skalk 1990 nr. 6. Det var imidlertid ikke det første spor af
stenalderfolkene på egnen. I 1985 blev der foretaget en udgravning
på Asmusgårdens jorder, hvor Ringgården senere byggede. Her fandt
man en grav der er ca. 5.000 år gammel. Graven afslørede sig selv,
idet der lå mange hvide sten på marken, det er brændt flint, som
stenalder menneskene brugte at lægge i bunden af gravene. Der har
været en stendysse på stedet, men den er forsvundet formentlig i
1800-tallet, da kravene til landbruget om effektivisering bevirkede
at mellem 10.000 og 15.000 dysser blev fjernet. I graven blev der
fundet en stenøkse og en ravperle, typisk for grave fra omkring
3.400 før Kristi fødsel. På Århusegnen kendes grave fra den tid kun
ved Lisbjerg og i bunden af Kaløvig. Arkæologien under motorvejen
Århus Amt besluttede i 1997 at anlægge en motorvej nord om Århus
fra Søften til Skødstrup. En strækning på 13,6 km. Der skærer sig
igennem mange vigtige fortidsminder. Fortidsminder, der rummer
vigtige oplysninger om vores fælles kulturarv. Lystrups
»grauballemand« fundet ved Aldersro. I april måned 2003 blev der i
udgravningen ved Aldersro II fundet skelettet af en mand fra
jernalderen ca. 300 f.Kr. Aldersromanden lå i et tørvegravningshul
i mosen. Fund af sumpplanterne siv og bukkeblad viser, at der har
stået vand i hullet. Han lå med hovedet mod øst og fødderne mod
vest, og under ham stod et lerkar. Skelettet lå ikke længere helt
korrekt, da bevægelser i mosen har flyttet knoglerne. Han ligger i
sovestilling - lidt på siden, med benene trukket op og armene ind
foran sig og med ansigtet ned af. Aldersromanden er fra omtrent
samme tid som Grauballemanden, der også endte i et
tørvegravningshul i en mose. Andre fund Bronzealderhøje kendes også
fra egnen, - Præstehøjen og Blindemandshøjen, ligesom man har
fundet bopladser fra jernalderen samt jernaldergrave på Grædebjerg.
En boplads fra ældre jernalder 500 år f. Kr. er udgravet bag
Munkhøj i 1987, mens en anden boplads ved Rugmarken viste en
hustomt fra romersk jernalder fra omkring år 0 til 200 e. Kr. Huset
var i 1987, da det blev fundet, det ældste romerske jernalderhus,
der er fundet i Århus Kommune. Det er nærliggende at antage at byen
allerede har haft sit navn i jernalderen ifølge undersøgelser af
stednavne og deres oprindelse. På Moesgård Museum kan man finde
journaler over flere andre arkæologiske fund i Elev, Lystrup og
Elsted, bl.a. er der en jernaldergrav fra Elev der er beskrevet i
1930, fundet omfatter en del keramik og en kvindekniv. Historisk
tid I Trap Danmark kan man læse, at Elsted først nævnes 1374
Elstedt mark og Elev i 1431 Edeløffue. Her opregnes endvidere, at
Elsted sogn i 1960 havde et areal på 797 ha, og at der pr. 29.9
1960 var 800 indbyggere fordelt på 234 husstande. Elev sogn havde
på samme dag 223 indbyggere fordelt på 55 husstande. Såvel Elsted
som Elev har gamle kirker, der stammer fra romansk tid. Lystrup
kirke og sogn er fra 1989, hvor Elsted sogn var på omkring 10.000
mennesker. Menighedsrådet valgte da at bygge en ny kirke og dele
sognet i to selvstændige sogne Lystrup og Elsted sogn. Jernbanen
blev bygget i 1877 med station i Lystrup, hvor der også blev bygget
kro. Omkring stationen opstod Bygaden med handel og håndværk og
mejeri. Elsted kommune var frem til 1970 erne en typisk
landkommune, hvor bebyggelse og beskæftigelse tydeligt viste en
stærk tilknytning til landbruget. Historien om jernbanen og
parcelhusbyggeriet kan læses i »Velkommen til Elsted kommune« 2.
udgave 1967-68, ligesom der her fortælles om planerne for skole og
centerbyggeri i kommunen. At det har været en rivende udvikling
vidner alene indbyggertallet om. 1. april 1945 boede der 609
personer i Elsted kommune, i 1965 var der 1495, og i dag er der
over 10.000 mennesker i Elsted, Lystrup og Elev.
Kommunesammenlægningen I 1970 blev Elev og Elsted kommune en del af
Århus Kommune, og planerne om at erstatte kommunekontoret der
dengang lå Aarhusvej 9 (i dag Lystrupvej 23) med et rådhus blev
aldrig til noget.
Additional Hints
(Decrypt)
Zryyrz Zhuuu bt oæx :-)