117 Ting du absolut bør vide om: PØLSER Mystery Cache

1
Kendte danske pølsefabrikanter
Se mere her: http://www.slagterimuseet.dk/

Tican:
I januar og februar 1931 åbnede både Thisted Andels-Svineslagteri og Fjerritslev Andels-Svineslagteri, og de forblev selvstændige helt indtil 1978, hvor de enedes om at gå sammen og fortsætte under navnet: TICAN a.m.b.a.
I dag finder der kun to store slagteri koncerner i Danmark: Danish Crown og Tican.

Herunder findes links til 2 videoklip optaget i 1935 på Fjerritslev Andels-Svineslagteri, (klik på billederne):

Langelænder:
Engang talte Danmark 62 slagterier, men mange var for små til at klare sig. Det var også billedet på Langeland, hvor bønderne i 1980 fusionerede med Expo Fyn. Men der skulle kun gå to år, før slagteriet lukkede den nye Rudkøbing-afdeling.

Otte driftige medarbejdere, der nu stod uden job, indrettede pølsemageri i Simmerbølles gamle mejeri under navnet A/S Pølsefabrikken Langeland. Det gik imidlertid ikke, virksomheden måtte lukke. Men på Langeland giver de ikke så let op, og man overtalte en spegepølsefabrikant fra Falster til at drive virksomheden videre under navnet Ø Pølser A/S.

De nye tider har dog ikke påvirket de stolte håndværksmæssige traditioner, som Langelænder pølser stadig fremstilles efter. Her gås der ikke på kompromis for effektivitetens og indtjeningens skyld. Det ses i hele fremstillingen, som stadig er baseret på det gode gamle pølsemagerhåndværk.

Så stædighed og tro på at alt kan lade sig gøre, når viljen er der, er hovedingredienserne, der har ført et stykke dansk kulturhistorie sikkert videre, nemlig de stolte pølsemagertraditioner på Langeland. Siden 1995 har virksomheden været ejet af Stryhns A/S, og indgår nu i den norske Agra koncern. Så også i fremtiden vil du kunne kende en rigtig Langelænder pølse på knækket.

Steff-Houlberg:
Steff-Houlberg Slagterierne a.m.b.a. var en dansk slagterivirksomhed, der var landets næststørste. I regnskabsåret 2000/2001 omsatte virksomheden for 6 mia. kr., hvilket gjorde virksomheden til Europas syvendestørste slagteri.

Virksomheden blev grundlagt i 1968 som Forenede Sjællandske Andelsslagterier (FSA). I 1973 opkøbte virksomheden den københavnske pølsefabrik Steff-Houlberg I/S (grundlagt 1899).

FSA anvendte Steff-Houlbergs logo, og fra 1986 også firmanavnet. Samme år fusionerede man med Slagteriregion Nordvest, hvorved alle andelssvineslagterier øst for Storebælt var en del af virksomheden.

I 2002 blev Steff-Houlberg overtaget af Danish Crown. Navnet er bibeholdt som varemærke for koncernens pølser. De produceres i dag af Tulip.

Gøl:
Gøl Pølser er en dansk pølsefabrik startet i byen Gjøl ved Limfjorden i 1934 af slagter Jørgen B. Jensen.

I takt med, at produktionen blev udvidet havde man brug for store produktionsfaciliteter. Derfor flyttede produktionen i 1951 til Skalborg Andelsmejeri ved Aalborg. 15 år senere opførtes en helt ny fabrik i Svenstrup J, hvor Gøl Pølser ligger i dag.

Gøl Pølser blev i 2003 overtaget af Tulip Koncernen der har forsat produktionen i Svenstrup.

Højer:
I det sydvestligste hjørne af Danmark - nær Vadehavet og grænsen - ligger byen Højer. En by der først og fremmest er kendt for sin sluse, men også er hjemsted for Højer Pølser. Herfra - nærmere betegnet fra Søndergade 1 - har man drevet familievirksomhed siden 1897 (4. generationer). Filosofien har altid været at bruge kødet fra de dyr, der græsser i det flade marskland, til at fremstille pølser i særklasse.

Bonus information:
Efter sigende skulle grunden til, at man ikke staver Gøl med J hos Gøl pølser, at da Jørgen B. Jensen i 1951 ønskede at bygge en endnu større fabrik blev uvenner med sognerådet på Gjøl og derfor flyttede produktionen til Skalborg.

2
Pølsevognen
Pølsevogn er en vogn hvorfra der servereres varme pølser og lyst brød. Allerede før 1. verdenskrig var der pølsevogne på gaden i større tyske byer som f.eks. Berlin. Grundlaget for denne specielle restaurationstype var opfindelsen af petroleumsbrænderen, der gjorde det mulig mobilt at opvarme kar og beholdere.

Pølsevognen var oprindelig en trækvogn ned en kobberkedel, der blev opvarmet med en primusbrænder. Omkring kedlen var bygget en trækasse som indeholdt bl.a. pølsebrød, der dengang var et rundstykke. Kassen, der var hvidmalet, var monteret på et understel med to store hjul og trækstænger.

Som de første i Danmark, gav Københavns Borgerrepræsentation den 4. marts 1920 tilladelse til at sælge varme pølser på gaden. Tirsdag den 18. januar 1921 blev der solgt varme pølser med brød fra i alt seks mobile pølsevogne og siden bredte pølsevognene sig til resten af landet.

Særligt mellem 1950 og 1970 havde pølsevognen sin storhedstid. Vognene blev større og mere moderne men tabte fra 1970 markedsandele til stationære fastfoodrestauranter
Pølsevognene står i dag i de fleste større danske byer. I 70'erne var der omkring 700 pølsevogne i Danmark, men i dag er antallet nede på lidt over 100. Nogle pølsevogne har også ændret udseendet lidt idet de er blevet stationære og er uden hjul. I København er antallet faldet fra ca. 400 i 1950 til 93 i 2007 og 60 i 2010.

Vognene var i gamle dage mere eller mindre drevet af selvstændige erhvervsdrivende, men i dag er de fleste overtaget af de store slagterier som f.eks. Danish Crown.

En moderne pølsevogn har hjul under sig og er uafhængig af fast strøm- og vandforsyning, og hver 19. time lades den op. Den har egen motor og kan pakkes sammen i løbet af 15 minutter. Pølsevognen kan også være en påhængsvogn, der ved flytning kan kobles til en bil med anhængertræk.

Det er kun København, Odense, Slagelse og Hørsholm kommuner, der har fastholdt kravet om invaliditet, samt reglen om at vognene skal køres i garage hver aften. I resten af landet er det nu mere eller mindre faste pølsekiosker, der står for salget af varme pølser, det total salg er på omkring 116 millioner stk. om året. En moderne pølsevogn sælger bl.a. hotdog, kogte eller ristede wiener- og knækpølser, franske hotdog, burgere, sodavand og øl m.v.

Pølsevognen er også blevet en eksportvare, bl.a. er der solgt over 100 til Rusland og ca. 70 til Sverige.

Bonus information:
Ombord på DFDS SEAWAYS skib, Crown of Scandinavia findes en fuldt udstyret pølsevogn, der åbnes ved speciel arrangementer, vognen er mobil/flytbar der er dog ikke plads til mere end én i vognen og helst ikke af stor størrelse...!

3
Pølserne går til filmen i Danmark!
”Ballade på Bulderborg” & ”De grønne slagtere”

”Ballade på Bulderborg”
Havde premiere d. 10/4-1959 i sort/hvid.

Se et kort uddrag af filmen på YOUTUBE, ved at klikke på linket:
http://www.youtube.com/watch?v=CE4Sh2fHU5Q

Beskrivelse af filmen:

To farende svende og muntre musikanter, Flink (Svend Asmussen) og Villy (Ulrik Neumann), standser en dag op ved en kro, hvor de får øje på to raske kropiger, Irma  (Mimi Heinrich) og Gurli (Kirsten Verner).
Der opstår sympati ved første blik mellem pigerne og musikanterne, men munterheden får en brat afslutning, da krokonen indfinder sig og jager Flink og Villy på porten. De to gavtyve går igen ud ad landevejen, indtil de hen på eftermiddagen trætte og udasede når frem til det gamle slot Bullerborg.
Musikanterne beslutter at give et nummer på slotspladsen i håb om at få natlogi, men de opdager snart, at slottet er øde og forladt. Forsigtigt kikker de indenfor, og da de efter en grundig rekognoscering, der navnlig omfatter slottets vinkælder, ikke støder på en levende sjæl, beslutter de at slå sig ned på Bullerborg. Under en fest i riddersalen, fejrer de to gavtyve deres uventede held.
Men allerede næste dag indfinder der sig gæster på slottet. Det er den kendte sagfører Krach (Johannes Marrot) der er i selskab med sin veninde Lili Lassen (Vera Gebuhr). Af parrets samtaler fremgår det, at den unge grev Buller (Ebbe Langberg), ikke har kunnet klare den gæld, faderen efterlod ham og for nylig er rykket ud af slottet, som den store pølsekoncern Hannibald A/S har erhvervet sig billigt. I mellemtiden har Krach erfaret, at der lige op ad slottet skal anlægges en flyveplads, der vil få dets jorder til at ryge op i pris. Sagføreren og Fru Lassen pønser på, hvordan de kan få lokket slottet fra fru Direktør Hannibald (Sigrid Horne-Rasmussen), så de selv kan stryge fortjenesten. Skjult har Flink og Villy aflyttet hele komplottet og samtidig givet de to sammensvorne fornemmelsen af, at det spøger på Bullerborg.
Dette bliver udgangspunktet for hele Krachs plan om at komme i besiddelse af Bullerborg. Næste weekend aflægger han besøg på slottet sammen med det nye ejere, den moderne forretningskvinde, fru direktør Hannibald, hendes tøffelhelt af en mand (Helge Kjærulff-Schmidt) og deres datter Pia (Ghita Nørby) der drømmer om gammel kunst, hver gang moderen begejstret udbreder sig om alle de banale moderniseringer, hun vil indføre på Bullerborg. Det nye herskab hilser på slottets personale, der i mellemtiden er blevet forøget med Irma og Gurli, men Krach, der hele tiden har haft mistanke til Flink og Villy, tager de to gavtyve i strengt forhør og afslører dem.
Han lover dem at tie, hvis de til gengæld vil hjælpe ham til at give fru Hannibald en sådan forskrækkelse at hun aldrig mere vil sætte sine ben på Bullerborg og hurtigst muligt prøver at komme af sin nyerhvervelse. Sagføreren indvier derefter Flink og Villy i sin plan. De to gavtyve skal begynde at husere i det gamle slot. Flink som rustningsklædt spøgelse, der vil skræmme fru Hannibald fra vid og sans. Pia har imidlertid truffet den unge greve, der midlertidig er forvalter på avlsgården, og de to unge er kommet til at holde af hinanden. Og så tager løjerne fat. I starten går alt som Krach har beregnet, men så dukker ikke alene den unge greve op, tilkaldt af Pia, men også en anden person, der viser sig som alle tiders ekspert i spøgelsesbranchen og overfor denne overmagt må Krach og hans allierede til sidst vige, mens Hannibald viser sig som et mandfolk, vågner op og får sat sin kone og tingene på plads, hvorefter fryd og idyl igen sænker sig over det gamle, sagnomspundne slot.

”De Grønne Slagtere”
Havde premiere d. 21/3-2003

Se et kort uddrag af filmen på YOUTUBE, ved at klikke på linket:
http://www.youtube.com/watch?v=9ZoMn-a2TA
 

Beskrivelse af filmen:

De to slagtersvende Svend og Bjarne (MADS MIKKELSEN & NIKOLAJ LIE KAAS) er trætte af at slave for den brovtende og bedrevidende lokale slagter (OLE THESTRUP), som oftest kun har hån tilovers for dem.
En dag tager de mod til at bryde ud og starte deres egen forretning på en halvdårlig location i udkanten af byen. Der skal dog mere end almindelig forretningssnilde til at begå sig i konkurrencen, og starten på deres karriere som selvstændige tegner alt andet end lovende, indtil Svend ved lykkens gunst/ugunst kommer på en ide til en kødret, som indeholder andet end den sædvanlige omgang ko eller gris. Pludselig står folk i kø foran butikken, men det er i stigende grad vanskeligt at skaffe de specielle råvarer til deres forretningshemmelighed.
Midt i det hele havner Bjarne i et umage kærlighedsforhold til Astrid (LINE KRUSE), samtidig med at hans tvillingebror, Eigil (NIKOLAJ LIE KAAS) dukker op og på påtrængende vis gør krav på opmærksomhed.

4
Foreningen NATIONAL HOT DOG DAG

Ja du læste rigtig der findes en forening i Danmark hvis formål er at skabe opmærksomhed omkring de danske pølser, fremme produktionen af bedre danske pølser og udvikle produkter af høj kvalitet. Formålet fremmes ved hvert år, at afholde ”National Hotdogdag”.

Læs mere om foreningen på deres hjemmeside: http://www.fnhd.dk/

5
Hotdog, den klassiske og den franske… som vi gør i Danmark!

En hotdog er en kogt eller ristet pølse, evt. med garniture, der er anbragt i en form for pølsebrød bolle. I Danmark er en pølsen normalt kogt eller ristet og anbragt i et flækket pølsebrød med rå eller ristede løg, ketchup og sennep, eventuelt også remoulade, og syltede agurker. I danske hotdogs er den mest almindelige pølsetype wienerpølse, den er oftest rødfarvet (ufarvet til ristet hotdog) og normalt lidt længere end brødet. Der findes mange andre varianter i andre lande.

I Danmark har hotdoggen en særlig historie som er tæt knyttet til salgsstederne, pølsevognene. Hotdoggen var den første type fastfood i Danmark. De første pølsevogne i Danmark blev tilladt i 1920 i København. Oprindeligt solgte de pølser med brød (hvede/rugbrød) og sennep - dog ikke under navnet hotdog. Pølsevognene, der har udviklet sig og ændret sig en del gennem tiden, havde deres storhedstid i 1950'erne og 1960'erne, hvor der var 400 pølsevogne i Danmark.

En variant, den franske hotdog er også blevet ret populær i Danmark, måske fordi den er lettere at spise uden at spilde, eventuelt mens man laver noget andet med den anden hånd. En fransk hotdog består (oprindeligt) af et halvt flute (den ene ende), hvor man stikker et hul fra skærefladen mod enden, fylder ketchup, dressing eller lignende i og stikker en pølse i til sidst. Den franske hotdog er blevet lanceret flere gange i Danmark i 1970'er og 1980'erne, men det var først i slutningen af 1980'erne, at den fik sin kommercielle succes og store udbredelse.
I filmen Olsen-banden over alle bjerge fra 1981 ser man franske hotdogs, da banden er i Paris - på dette tidspunkt var varianten endnu ikke nået til Danmark.

Bonus info om Hot Dogén:

Det oprindelige ord er fra engelsk, hvor det dog er i to ord, altså hot dog. En del mennesker siger fejlagtigt hotdogs om en hotdog i ental, uvist af hvilken grund. S'et er grammatisk korrekt som flertalsform på engelsk, og bruges også ofte i dansk flertalsform.

Der findes flere forklaringer på ordets gennemslag, men i den engelsksprogede verden har dog været et synonym for pølse fra sidste del af 1800-tallet, baseret på hentydninger til at der blev anvendt hundekød ved fremstilling af pølser. Da avistegneren Tad Dorgan engang i 1920'erne tegner ...en munter gøende og temmelig svedig pølse, der ligger og hygger sig i et aflangt brød, kan han ikke umiddelbart huske hvordan man staver til dachshund (gravhund) og han skriver i stedet hot dog under tegningen.

6
Pølsebrødet
Når man taler om pølsebrødet falder talen let på Paaskebrød, her er den korte historien om hvorfor et pølsebrød skal være fra Dagny og Julius Paaskens bageri.

D. 13 juli 1951 åbnede Dagny & Julius Paaskesen et lille bageri i Revalsgade på Vesterbro i København. Det blev start-skuddet på virksomheden Paaskebrød. Egentlig skulle det have været en helt almindelig bagerbutik, men en dag kom pølsemanden fra hjørnet af Istedgade og Abel Cathrinesgade ind i butikken for at høre, om han fremover kunne få bagt 200 pølsebrød om dagen. Det kunne han selvfølgelig, og det blev en stor succes med ordrer fra mange flere pølsemænd.

10 år senere blev alle planer om en almindelig bagerbutik droppet, og familien Paaskesen byggede i stedet sin første fabrik på Egegårdsvej i Rødovre. Syv år senere var og disse lokaler blevet for små, og en stor, ny fabrik blev indiet på naverland i Glostrup. Her bar bageriet ligget indtil 12. maj 2010, hvor sidste brød blev bagt og lyset slukket. Produktionen af de kendte Paaskebrøds produkter foregår nu i Harrislee på grænsen til Danmark.
 

Fru Jakaas opskrift på pølsebrød!

Dette skal du bruge:
500 g hvedemel.
75 g smør.
50 g gær.
1 æg.
Ca. 2½ dl. mælk.
1 spsk. sukker.
1 tsk. salt.

Sådan gør du:
1. Lun mæken og opløs gæren heri. Tilsæt melet og de øvrige ingredienser og ælt det til dejen er glat og ensartet.

2. Del dejen i tre lige store dele, og form dem til kugler. Lad dem hvile et par minutter.

3. Rul hver kugle ud til en pølse i ca. 24 cm´s længde. Del dejen i 8 stykker, så hvert stykke bliver ca. 8-9 cm lang.

4. Anbring dem på to plader med bagepapir. Lad "pølserne" hæve tildækket og lunt til dobbelt størrelse mens ovnen forvarmer til 220 C (varmluft 200 C).

5. Pensl "pølserne" med sammenpisket æg.

6. Bag "pølserne" midt i ovnen ca. 10 minutter.

7
Pølser og politik
Rundt i landet Danmark er der nok blevet diskuteret megen politik, men vidste du at en kendt dansk politiker skiftede folketinget ud med en pølsevogn?

Kristen Poulsgaard er en dansk fremskridtspolitiker og tidligere medlem af Folketinget. Efter beskæftigelse som bl.a. sømand og fodermester var Poulsgaard aktiv ved dannelsen af Fremskridtspartiet i 1972.
Som MFer i perioden 1973 - 1990,var han en af partiets mest farverige profiler, bl.a. som ordfører i kulturpolitiske spørgsmål. Poulsgaard har desuden været aktiv i amts- og kommunalpolitik.

På Fremskridspartiets landsmøde i 1995 blev han berømt for at kalde Kristian Thulesen Dahl og personerne i partiets hovedbestyrelse for Tøsedrenge.

Efter en kulturdebat i Folketinget blev han citeret for at udtale, at Danmark er for lille et sprogområde til at have sin egen ballet. Poulsgaard erklærede sig efterfølgende for fejlciteret, men hans tilknytning til citatet fastholdt den danske offentlighed.

Kristen Poulsgaard har bl.a. drevet pølsevogn i bydelen Vejgård i Aalborg og på torvet i Lemvig, dog ikke på engang. Begge steder var det med ham selv bag disken, hvor han altid var frisk på en politisk diskussion.

8
Tilbehøret til pølsen

Generelt for hele Danmark spiser man ofte, ketchup, remoulade, sennep, rå løg, ristede løg og agurkesalat til sin pølse, der findes dog variationer rundt om i landet (I Hirtshals skulle man eftersigende spise rejesalat til…), ligesom man f.eks. i Sverige gerne spiser syltetøj til sin pølse…!

Kender du til flere variationer?

9
Grilning af din pølse!

Du har aftalt med familien og/ eller vennerne, at nu skal der grilles – vejret er jo lige til det!
Her er en kort guide til, hvordan du griber sagen an. For sidste gang gik det jo vel, som så mange gange før!
Når I alle sidder ved bordet, efter at have spist - udtaler én ved bordet: ”ja nu er grillen og kullen lige, som de skal være”.

Du skal kun grille pølser!
1. Bruger du kul/briket gril, hældes kullene/briketterne i grill starteren og der tændes op for kullene/briketterne. Ved at bruge grill starteren bliver kullene/briketterne hurtigere klar, brug kul/briketter af en god kvalitet. Så kan de genbruges og de holder på varmen længere! Hvis du bruger gas gril, er det jo bare, at lukke op for gassen og tænde.

2. Vær godt forberedt, d.v.s. at det, du skal bruge og grille skal være tøet op, er stillet klar og indenfor en overskuelig rækkevidde. Skal pølserne være ridset? Kan det med fordel gøres, mens de er frosne! Så der kun kommer en overflade rids.

3. Mens kullene/briketterne bliver klar, gøres pølserne klar! Skal der serveres pølser i svøb? Ja så bindes bacon omkring pølserne brug gerne rigeligt – det er kedeligt med et lille stykke bacon, når nu der skal være fest!

4. Når du så er klar til at grille og kullene/briketterne er klar, hældes de ud af starteren og ned i grillen. Da pølserne ikke skal have så meget varme ligge disse gerne i siderne eller grilles til sidst. Er der mulighed for, at styre mængden af luft til førelse til grillen, så skru ned når du griller pølserne!


Du skal grille andet og pølserne som EKSTRA...!

1. Efter færdig grilning af de første retter, lades spjældet eller låget stå åben stå åben, så kullene ikke "dør", spred gerne kullene ud så de får en større overflade. Bruger du gas, skal den tændes op igen og sættes ved lav varme.

2.  Vær godt forberedt, d.v.s. at pølserne skal stå klar!

10
Pølsen som pålæg

Pølsen er i årtier blevet brugt, som pålæg – her er en gennemgang af de mest kendte pølser på brødet!

Rullepølse er kød som er saltet i en lage, rullet sammen med krydderier, kogt og presset i en rullepølsepresse. Kødet er slag af et dyr, normalt svin, men undertiden okse eller lam.

Kødpølse (også Cervelatpølse) er betegnelsen for en pålæg pølse lavet af finthakket kød (oftest svinekød) og stivelse, som efterfølgende bliver kogt.

Oprindeligt betød cervelatpølse en pølse tilberedt af hjernemasse (italiensk cervello betyder hjerne), men i sidste halvdel af 1800-tallet ændredes brugen til blot at betegne saltede og røgede pølser af fint hakket svinekød.
Som oftest tilsættes nitrit i det det forlænger holdbarheden samt forhindrer kødet i at blive afbleget under produktionen.

Der findes i dag også varianter lavet med kylling- og kalkunkød, samt økologiske uden tilsætning af nitrit.

Salami (af italiensk salare; at salte), i dansk sammenhæng undertiden også betegnet spegepølse, er en fællesbetegnelse for lufttørrede, saltede og krydrede pølser, der serveres i tynde skiver som pålæg eller som forret, men som i ophavslandene Italien, Ungarn og Spanien også anvendes i varme retter, eksempelvis med pasta eller i suppe.

Salami fremstilles som regel af svinekød og spæk, men man kan også få salami fremstillet af oksekød, kalkun, kylling, hest eller lam. Kødet glaseres med en sukkeropløsning og lufttørres derefter. Alt efter type er salamien krydret med peber, paprika, hvidløg, koriander og salt.

Spegepølse er navnet på en røget, dansk pølse der er fremstillet af hakket kød, spæk og krydderier. Kødet er ofte let saltet. Spegepølser kan fremstilles af forskellig slags kød; mest almindeligt er svinekød, men der findes også spegepølser af oksekød eller lammekød.

Hvor mange medarbejdere fra det gamle Expo Fyn afdeling i Rudkøbing, var det der startede pølsemageri i Simmerbølle?

1 = 3 medarbejdere.
2 = 8 med arbejdere.
3 = 5 medarbejdere.

Hvad hed slagteren på Gjøl der startede pølsefabrikationen i 1934?

1 = Jørgen B. Hansen.
2 = Jørgen B. Larsen.
3 = Jørgen B. Jensen.

Hvilken slags gas bruges der til, at læsse "ballerne" ombord i jernbane vognen (se videoklip)?

1 = Brødgas.
2 = Naturgas.
3 = Lattergas.

Hvilket år enedes Thisted & Fjerritslev slagterierne om, at gå sammen?

1 = 1978
2 = 1979
3 = 1980

Hvilket år overtog Danish Crown, Steff-Houlberg?

1 = 2001
2 = 2002
3 = 2003

Hvilken dato gav Borgerrepræsentationen i København tilladelse til, at sælge varme pølser på gaden?

1 = 4. marts 1920.
2 = 18. januar 1921.
3 = 20. marts 1920.

Hvilket DFDS SEAWAYS skib har sin egen pølsevogn?

1 = DANA SIRENA.
2 = PEARL SEAWAYS.
3 = CROWN OF SCANDINAVIA.

Hvor mange pølser bliver ca. solgt om året (i millioner)?

1 = 116.
2 = 120.
3 = 118.

Hvad skal de to farende svende lov, at gøre mod fru Hannibald for ikke, at blive afsløret?

1 = Servere pølser for hende, under hele hendes ophold på slottet.
2 = Spille og synge musik for hende under hendes ophold på slottet.
3 = Skræmme livet af hende, så hun ikke ønsker at opholde sig på slottet.

Hvordan skal en pølse serveres (se videoklip)?

1 = Med følelse!
2 = Med omtanke!
3 = Med kærlighed!

Hvem spiller Pia Hannibald Jensen (datteren)?

1 = Kirsten Verner.
2 = Ghita Nørby.
3 = Marie Brink.

Hvad er Svends øgenavn?

1 = Svend sved.
2 = Pølse Svend.
3 = Skaldet Svend.

Hvem spiller Svend?

1 = Mads Mikkelsen.
2 = Nikolai Lie Kaas.
3 = Ole Thestrup.

Hvilken farve badebukser har Svend på (se videoklip)?

1 = Blå.
2 = Grønne.
3 = Sorte.

Hvilken dato falder/faldt National hot dag i 2011?

0 = Søndag d. 19. juni.
1 = Mandag d. 23. maj.
2 = Torsdag d. 28. juli.

I hvilken Olsen Banden film ser mand franske hot dogs?

1 = Sidste stik.
2 = På sporet.
3 = Over alle bjerge.

Hvilken pølse type er den oftes brugte i en dansk hot dog?

1 = Wiener.
2 = Medister.

Hvor meget mel og smør skal du bruge, hvis du skal lave 48 stk. pølsebrød efter fru Jakaas opskrift?

1 = 1000 g mel & 150 g smør.
2 = 500 g mel & 75 g smør.
3 = 1250 g mel & 100 g smør.

Hvad kaldte Kristen Poulsgaard, Kristian Thulesen Dahl og personerne i Fremskridtspartiets hovedbestyrelse på landsmødet i 1995?

1 = Tøsedrenge.
2 = Jubelidioter.
3 = Negerelskere.

Hvilken bydel i Aalborg har Kristen Poulsgaard drevet pølsevogn?

1 = Hasseris.
2 = Vejgaard.
3 = Gug.

Hvad er Kristian Poulsgaard blevet citeret for flere gange i offentligheden i Danmark, efter at have udtalt sig i en kulturdebat i Folketinget?

1 = At Danmark er et for lille sprog område til, at have sin egen ballet.
2 = At det kongelige teater skulle ombygges til parkeringshus for, at løse parkeringsproblemerne i København.
3 = At enhver normal tænkende dansker ikke ville gå i teateret.

Hvad er det man kan få serveret på sin hot dog i Sverige?

2 = Remoulade.
1 = Rejesalat.
0 = Syltetøj.

Hvad er bedst til grilning af pølser?

1 = Svag varme på grillen.
2 = Fuld varme på grillen.

Hvad var hovedingrediensen oprindeligt i Cervelat pølsen?

1 = Mørbrad.
2 = Hjernemasse.
3 = Spæk.