Blommehaven Camping ligger midt i Marselisborgskovene kun 5 km
fra Aarhus centrum. Den meget naturskønne og bynære beliggenhed gør
at pladsen sommeren over modtager en lind strøm af turister fra
såvel Danmark som udlandet. Det er derfor bestemt ikke et særsyn at
se udenlandske biler og campingvogne på vejene i skoven.
Campingpladsen er beliggende direkte til vandet med egen
badestrand med badebro, og kommer man ad Ørneredevej inde fra byen,
kan man ikke undgå alt lægge mærke til pladsen, som strækker sig på
begge sider af vejen.
Cachen
Da der færdes virkeligt mange mugglere på og omkring
skjulestedet, kræver eftersøgningen en god del af diskretion. I
bedes bemærke at det det bestemt ikke er nødvendigt at øve vold på
omgivelserne, for at få adgang til cachen - I skal bare kigge efter
noget som skiller sig lidt ud... 
Jeg håber at I får en god lille skattejagt! 
Mange Hilsner
Jakob