Tietgen Traditional Cache
RH&LC: Så blev det tid for at lukke denne cache. Landslejr 2016 starter med fortræning i denne weekend og i den forbindelse lukkes disse caches fra landsler 2011
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(small)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Denne cache er udlagt i forbindelse med FDF Landslejr 2011.
Denne cache vil blive lukket i foråret 2016, således der er plads til nye caches på landslejr 2016
Landsdel 6, Fyn, bor på landslejren under navnet Tietgen
Området er opkaldt efter C.F. Tietgen, Carl Frederik Tietgen, 1829-1901, dansk finans- og industrimand; formodentlig Danmarks mest initiativrige erhvervsmand gennem tiderne. Store virksomheder som TDC, Carlsberg, Danisco og Svitzer bærer C.F. Tietgens fingeraftryk. Tietgen var bannerfører for det industrielle gennembrud herhjemme og foregangsmand inden for dansk kommunikation og transport. Han deltog aktivt i udbygningen af det danske jernbanenet.
Historien om Tiegen
Carl Frederik Tietgen blev født 19. marts 1829 i landets dengang næststørste by, Odense. I skolen udmærkede han sig ved sin dygtighed, særligt i sprog og matematik. Efter konfirmation fulgte strenge læreår hos en manufakturhandler, mens den unge Tietgen fordybede sig i læsningen om handel.
Efter sin handelsuddannelse fik han i 1849 plads hos en dansk købmand med forretning i Manchester hvor den industrielle revolution havde rod.
I Manchester knyttede C.F. Tietgen kontakter til mange forretningsfolk og han fik indsigt i bankvæsen. Netop bankverdenen åbnede nye døre for Tietgen, der i 1854 slog sig ned i København som repræsentant for et handelsfirma fra Manchester.
I 1855 startede C.F. Tietgen sit eget grossererfirma i København, men blev i 1857 indsat som direktør for den nyetablerede Privatbanken. Det private bankvæsen var endnu i sin vorden, men efterhånden samlede Tietgen stadig flere tråde fra dansk erhvervsliv hos Privatbanken, hvor han blev formand. Sideløbende drev Tietgen handel med blandt andet tekstil og korn.
Fra sin post i Privatbanken - der i dag er Nordea - spandt Tietgen nu et net af erhvervsvirksomheder, som han tog initiativ til at oprette og sammenlægge i større enheder. Udgangspunktet var dels at organisere dansk erhvervsliv i aktieselskabsformen, der bedre kunne tiltrække ny arbejdskapital, dels at sammenlægge selskaber, der så kunne søge en monopolagtig stilling inden for deres erhvervsområde. Det sikrede dem international konkurrencedygtighed.
I 1865 indgik den danske og russiske regering en traktat om samarbejde det telegrafiske område, der var en spirende kommunikationsform. Også Tietgen så mulighederne heri, og stiftede i 1868 sit første telegrafselskab og fik koncession til at udlægge et søkabel mellem Danmark og Rusland. Den 1. juni 1869 fusionerede han tre telegrafselskaber til Det Store Nordiske Telegraf-Selskab under sin ledelse.
Samme år fik selskabet koncession til at udlægge søkabel mellem Rusland og Sverige og kabler fra Vladivostok til Japan og Kina. Samtidig forlængede den russiske regering sin sibiriske telegraflinje helt frem til Vladivostok, og 1. januar 1872 kunne der åbnes for telegramtrafik mellem Østasien og Europa via Sibirien.
Den virkelystne Tietgen spredte sin aktiviteter til mange andre områder, og stiftede bl.a. DFDS og omdannede Burmeister og Wain til et aktieselskab. Også A/S Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise blev i 1872 omdannet til aktieselskab med Tietgens hjælp. Han stod bag aktieselskaberne De danske sukkerfabrikker, De danske spritfabrikker og Tuborg, som senere indgik i De forenede bryggerier.
Han blev borgerrepræsentant i København 1861-65, og var på tale som finansminister uden dog at blive det. Derudover beklædte han en række tillidsposter inden for handel og industri og var formand for Grosserer-Societetet i perioden 1885-1897.
C.F. Tietgen led også nederlag. I 1890-91 forsøgte han uden held at samle de danske svineslagterier i et stort kartel. Det lykkedes heller ikke C.F. Tietgen at forene de små danske jernbaneselskaber i et stort selskab med ham selv for bordenden. Det blev blokeret af indenrigsminister J.B.S. Estrup, der anså dette for en statsopgave.
Det var ikke blot Danmarks erhvervsliv, der nød godt af Tietgens virke. Han finansierede også Marmorkirken i København. Byggeriet af kirken var startet i 1749, men var stoppet af økonomiske årsager i 1770. I 1874 købte Tietgen grunden hvor den aldrig færdigbyggede Marmorkirke stod og finansierede store dele af kirken, der var tænkt som en slags grundtvigiansk domkirke i København. Frederikskirken, der er marmorkirkens officielle navn, stod færdigopført i 1894. Den bekostelige opførelse af kirken trak store veksler på C.F. Tietgens privatøkonomi, der i forvejen var påvirket da Privatbanken i 1870erne blev ramt af langvarig krise.
Privat
Familien Tietgen boede i vinterhalvåret i Kronprinsessegade ved Kongens Have, mens sommeren oftest blev tilbragt i Villa Strødam. I 1896 fik Tietgen en mindre hjerneblødning, der bevirkede en delvis lammelse. De sidste år var han stærkt svækket, og han trak sig fra de fleste af sine poster. Han døde i København den 19. oktober 1901.
Additional Hints
(Decrypt)
Fgra
Treasures
You'll collect a digital Treasure from one of these collections when you find and log this geocache:
Loading Treasures