Københavns befæstning
Dæmning I
Dæmning I set mod syd
Dæmning I er starten på den nordlige oversvømmelse. Der stod vand i hele strækningen fra Lyngby Sø, gennem fæstningskanalen, videre gennem gennemskæringen vest for Ermelundsvej og frem til Dæmning I og Dæmning VI. Hundesømosen og de omliggende lave områder stod også under vand frem til 1919. Der har formodentlig ikke været særlig dybt.
Skulle Den Onde Fjende komme, åbnede man stemmeværket ved Furesøen, så vandstanden i Lyngby Sø steg passende. Furesøen ligger 22 meter over havets overflade. Derved fyldtes bassinet vest for Dæmning I op. Vandet skulle løbe bagom Dæmning I i en lille sidedal og ud gennem overfaldsværket.
Herfra skulle vandet løbe ud den nordlige oversvømmelse. Den strakte sig fra Dæmning I og ud til Dæmning VIII øst for den nuværende Klampenborg Station. Vandstanden i den sydlige oversvømmelse blev styret fra stemmeværket i Dæmning VI (med egen cache).
I fredstid var der et omløb i Dæmning I, så man kunne regulere vandstanden i oversvømmelsen. De to reguleringstårne er det eneste, der er tilbage af dette omløb. De kan anes på billedet ovenfor.
Når man står oppe på Dæmning I kan man fornemme, hvor høj dæmningen egentlig er, ved at se ud på bygningen på østsiden. Ellers gør trævæksten det svært at se de egentlige konturer.
Vandværket set fra toppen af dæmnngen
Hvis man går mod øst fra cachen og holder mod venstre tværs gennem terrænet kommer man til den sidedal, hvor overfaldsværket ligger for enden (med sin egen cache)
Cachen indeholder fra starten:
En plastkasse
Logbog
Nogle FC
First Finder Certifikat dreng
First Finder Certifikat pige
Nogle bytteting.