Hejrespringvandet
Konsul Dan skænkede Nakskov by
1000 kr. i anledning af sit 25 års byrådsjubilæum i 1898. Pengene
skulle gå til en udsmykning af byen, og valget faldt på et
springvand. Springvandet blev opsat i 1901.
Springvandet blev opsat i
1901, men stod den gang noget nærmere ved klosteret. Med
placeringen lige overfor jernbanestationen sikrede konsul Dan sig,
at alle rejsende, som ankom med tog til Nakskov, fik øje på hans
gave.
Den naturlige indfaldsvej til
byen var dengang med tog, så en mere central placering kan man
næppe tænke sig.
Da Nakskovs nye
stationsbygning blev bygget i 1925 flyttede man springvandet til
den nuværende plads. Det har været umuligt at finde ud af hvem
kunstneren var, måske fordi man ikke fandt det vigtigt. Det var jo
et springvand, ikke en skulptur!
Springvandets udformning var
oprindelig anderledes. Indtil 1970’erne kaldtes det for
Storkespringvandet, og man har tolket at det er en slange, som
storken holder i sit næb. Fuglen stod højt hævet oppe på en sokkel
og oven på det, som i folkemunde blev omtalt som en
”kageskål”.
Stadsgartner Lauridsen fik i
1964 borgmesterens og stadsingeniørens tilladelse til at flytte
kagefadet væk fra storken, med den begrundelse, at da der ikke var
tale om et kunstværk, kunne der ikke ske noget ved det, undtagen en
forskønnelse. Lektor Marius Hansen syntes dog, at det var et pænt
lille kunstværk i hyggelig Biedermeier-stil, og mente at man skulle
være uhyre varsom med at lave om på sådan noget. ”Man
ødelægger helhedsbilledet!” udtalte Marius Hansen. Sammen
med byens øvrige skulpturer
var det et tidsmonument, typisk for sin tid omkring 1900, mente han
altså.
I 1956 renoverede man
springvandet, og fik vandet til at springe regelmæssigt for første
gang siden før 2. verdenskrig. Springvandets 8 oprindelige frøer
var lavet af zink, men var efter mere end 50 års brug fortæret at
tidens tand. I stedet for støbte man kopier af frøerne i bronze, og
det er dem man ser nu.
Springvandet havde i mange år
guldfisk i bassinet, men de havde det hårdt. Mågerne var gode til
at dykke ned og fiske efter guldfisk, og byens borgere var heller
ikke særlig nænsomme ved springvandet. I 1963 opdagede man f.eks.,
at næsten alle guldfiskene var døde, efter at der var smidt små ål
i springvandet. Ålene kunne ikke overleve i springvandet og gik i
forrådnelse.
I det hele taget har Nakskov
ikke passet særligt godt på konsul Dans gave. Springvandet har
flere gange været udsat for hærværk, og sidst gik det ud over
hejrens næb, som blev knækket af i 2002. Der fandtes ikke nogen
tegninger af fuglen, så man måtte ty til en billedhugger for at få
genskabt næbbet.
Billedhuggeren blev for øvrigt
enig med sig selv om, at det måtte være en ål og ikke en
slange som storken eller
hejren har i næbbet.
Cachen ligger her
qå tubsu mppsdkcbugscg hkcdgs
dv jglsgtqskciabcdgu tpo tuås tgmtpiusgt isbdgs pi
gujvcdsgpiuppijbnahlgsdt ogugs hsb fbfjgc