Stemmeværket ved Bramming Fiskeri udgjorde indtil
projektets
gennemførsel en fuldstændig hindring for snæblens og alle andre
fisks
videre opgang i Bramming-Holsted Å.
Dambrugets ejer ønskede at sælge dambruget, og Skov- og
Naturstyrelsen
overtog det i juli 2007. Overtagelsen blev støttet økonomisk af
Esbjerg
Kommune og Sydvestjysk Sportsfiskerforening.
Med overtagelsen af dambruget er forholdene omkring stemmeværket
i
løbet af foråret 2011 blevet ændret således:
Dambrugets vandindtag og udløb er lukket af, og
stemmeværk,
stemmeværksporte m.v. nedbrudt.
Forskellen mellem vandløbsoverfladen oven- og nedenfor
stemmeværket (opstemningshøjden) er udlignet med nye slyngninger
i
vandløbet.
Der er etableret gydeområder ved udlægning af grus.
Bygningerne er nedrevet.
Med afslutningen af projekterne ved Bramming og Gørding
Fiskerier i
foråret 2011 har snæbelen uhindret adgang videre opstrøms i
Bramming-Holsted Å helt op til Gørklint Dambrug.