Vores mor siger altid 'Kig nu op! Kig Jer nu lidt omkring - her er så spændende! Men vi glemmer det nogle gange - specielt når vi geocacher, så har vi travlt med at kigge på gps'en eller at lede efter cachen. Derfor har vi lavet en cache, hvor vi både skal se til siderne, op og især ned! Vi skal finde tal, som vi senere skal bruge til at finde cachen.
Børnene i institutionerne her på vængerne har lavet omkring 60 tegninger som er blevet støbt i bronze relieffer og lagt i fliserne i vores fortorve. Det er ret imponerende arbejde, og ret hyggeligt at gå og betragte dem. Ruten viser ikke alle tegningerne, og ikke alle tegninger, du støder på skal bruges. Opgaven er lavet af børn, om børn og til børn, den er lidt krævende, så måske er det godt at have en voksen med.
Du skal gå ca. 1km rundt om skolen for at finde alle tallene, du skal bruge, og herefter er der ca 400 meter til skatten.

Som hovedregel skal du blive på fortorvet og følge de grønne pile på jorden og tegningerne. EN enkelt gang er der en grøn pil på jorden, du ikke skal følge. Mere om det senere.
Start på startkoordinatet. Her finder du Niklas' tegning, en grøn pil på jorden og en bom. Følg pilens retning et godt stykke til du møder en kuppelformet fontæne. Bliv på gangstien mens du går.
Step1: Hvor mange farvede ringe ser du på kuplen (tæl øverste med)? A=9 A=11 A=13 A=15?
Fortsæt ad stien til du kommer til næste bom og gå til venstre. På et tidspunkt lidt henne ad fortorvet ser du endnu en grøn pil som peger over på det højre fortorv. Gå ikke derover! Men fortsæt på venstre fortorv hen til skolens indgang.
Step2.1: Her møder du et dyr, som endnu er et barn, hvilket? Føl, Kalv, Gedekid, Kylling. B= antal bogstaver i ordet.
Step2.2: Når du står og kigger på dyret er der til venstre for indkørslen en trafiktavle med nogle tal. Hvor mange 0'er er der på skiltet? C=2, C=3, C=4
Step3: Fortsæt hen ad fortorvet og find tegningen med nogle punkter for sjove aktiviter. Du skal nu lægge tallene sammen og regne den reducerede tværssum af tallet ud. Her kan du se hvordan du gør:
Eksempel 1: 1+2+3 = 6, tværssummen er 6.
Eksempel 2: 8+9+10 = 27 -> 2+7 = 9, tværssummen er 9.
Eksempel 3: 91+11+4 = 106 -> 1+0+6 = 7, tværssummen er 7.
Du skal nu gøre det samme med tallene på tegningen. D=3 D=5 D=6 D=8?
Fortsæt frem til den næste grønne pil på jorden og følg fortorvet i pilens retning.
Step4: Gå til Daniels tegning. Hvor mange stjerner har han tegnet som ramme om tegningen? E=8 E=12 E=15?
Step5: Gå til Mie's dansende børn. Hvor mange hjerter har hun tegnet? F=19 F=20 F=21 ?
Gå videre til den næste grønne pil og følg den. På et tidspunkt kommer du til et fodgængerfelt.
Step6: Lige dér er Isabella's tegning af et hus. Hvad er der i øverste højre hjørne? G: Hjerte=3, Blomst=2, Sol=1
Inde til venstre er et lille område med nogle sjove redskaber for børn. Men de hører ikke med til opgaven. Du skal kun gå derind, hvis du har tid og lyst! Kom tilbage til fodgængerfeltet bagefter.
Kig dig nu for til siderne, gå over til den anden side og fortsæt ned ad vejen.
Step7: Find Andreas' cykel. Andreas kan rigtig godt lide sit eget navn. Hvor mange gange har han skrevet det? H=5 H=6 H=7 H=8?
Step8: De tal du har fundet, skal du nu regne lidt med og sætte ind i stedet for bogstaverne herunder. Vi håber, du har nydt turen, tegningerne og de opgaver vi har fundet på.
N55 [A*B+(C+D)] . [C] [C] [A-B]
E12 [B+D+E] . [D*F*H-(2*G)]
Reduceret tværsum af hele N=6 og hele E=4
Koordinatet, du kommer frem til, skjuler et hint (det sidder magnetisk) til skattens rigtige gemmested. Husk at være forsigtig når du søger, så mugglere hverken opdager hint-stedet eller skatten. Du skal også være omhyggelig med at gemme skatten ordentligt igen, så andre geocachere får samme oplevelse!
Cachen indeholder logbog og bytteting MEN INGEN FF-beviser! Til gengæld kan du skrive en mail til os, alle børn, der finder skatten, får tilsendt et diplom, som kan printes ud.