Bygningerne
Garvergården er bygget op på basis af en skotøjsfabrik, der blev
etableret sidst i 1800-tallet. Den oprindelige bygning er
restaureret og omdannet til boliger, der er omkranset af nye
boliger.
Tidligere tiders stilopfattelser og byggeskik har sat markante
spor i det København, som møder os idag. Det har været
udgangspunktet for projekteringen af Garvergården, at den nye
bebyggelse både skulle respektere og tilpasse sig omgivelserne - og
markere sig som et nyt byggeri. Både i udtryk og krop vil
Garvergården være sig selv bekendt som sidste led i bybygningens
lange historie.
Garvergården udtrykker en række tendenser fra de nyeste
arkitekturstrømninger. Således fremtræder bebyggelsen som en række
modsætninger mellem den klassiske bybygning og en friere
artikuleret, mere organisk byopfattelse. Denne lyst til dialog
eller sammenstilling går igen i de bygninger og bygningernes rum.
Resultatet er en original, københavnsk byejendom med en række helt
nye oplevelser og faciliteter.
Bygningsformationens "bevægede" forløb skaber ikke blot
spændende oplevelser i gårdrum og trappeforløb - det frembringer
også en række forskellige, utraditionelle boliger.
Historie
Indtil sidste halvdel af forrige århundrede var området udenfor
Søerne i København på det nærmeste ubebygget. Faktisk udgjorde det
nuværende Jagtvej-Falkonér Allé grænselinien for den
"demarkations-zone", som var nødvendig for hovedstadens befæstning.
Artilleriet på Københavns volde skulle have frit udsyn over
omegnen, og kun mindre, interemistiske bygninger fik tilladelse til
at ligge der.
Pladsproblemer og måske især de sanitære i en stadigt voksende
storby skabte imidlertid en bred stemning for at udvide Københavns
areal. I 1851 fremsattes forslag i Rigsdagen om at flytte byens
grænser til søerne, hvilket startede en veritabel byggeeksplosion,
især på Vesterbro og Nørrebro.
I 1856 opgav militæret helt at opretholde København som
fæstning. I de følgende år blev de gamle porte revet ned, og
voldterrænet blev flere steder jævnet og udlagt som gader.
Hovedstaden begyndte at vokse for alvor.
Hjemlige arkitekter og andre interesserede havde i løbet af
1850'erne kunnet iagttage, hvorledes adskillige europæiske
hovedstæder i lighed med København begyndte at ekspandere voldsomt.
Nye arkitektoniske strømninger begyndte at slå igennem, man anlagde
bredere gader og Boulevarder og byen kom på mange måder til at
ligne sine udenlandske forbilleder.
De følgende årtier frembragte en række smukke og arkitektonisk
markante bygningsværker overalt i den nye storstad - men samtidig
også områder med dårligt, usundt og kortsynet spekulationsbyggeri.
Kvarteret omkring Jagtvej rummer mange gamle, fine bygninger fra
sidste halvdel af 1800-tallet - og fra vort århundrede.
Boligbyggeriet Garvergården er det nyeste udtryk for denne
udvikling: et originalt og særpræget projekt, skabt med behørig
hensyntagen til den omgivende bydels linier og former.
Cachen
Cachen er gemt lige uden for garvergården af hensyn til de andre
beboere. I er dog velkomne til at kigge ind. Lige pt er der mange
lejligheder til salg hvis der er nogen interesserede? :-)
Ovre ved fælleshuset (ved siden af det høje tårn) hænger der en
tegning på opslagstavlen hvor man kan se hvordan bygningen så ud i
gamle dage, da den stadig var skotøjsfabrik.
Indhold fra start:
FFC (Gik til Sidsefrank)
FFC Junior, (under 15 år), Er snuppet af ?
Logbog/blyant
Bytteting
Travel Bug
ENGLISH:
"Garvergåren" (Tanners Yard, in Danish)
is built up from an old shoe
factory that was established in the
late 1800's. The original building has been restored
and converted into housing, which is surrounded
by new buildings.
Until the last half of 19th
century the area outside the lakes of Copenhagen was at the nearest
undeveloped. Actually, what is currently
Jagtvej-Falkoner Alle, was the boundary line of the "demarcation
zone", which was necessary for the capital's
fortifications. Artillery at Copenhagen berms
should have an unobstructed view over the surrounding countryside,
and only minor interest remission political buildings were allowed
to lie there.
Space constraints and perhaps
especially the sanitation in an ever-expanding metropolis, however,
created a widespread feeling of extending the Copenhagen
area. In 1851 was addressed proposals
in parliament to move the city limits to the lakes, which started a
veritable building explosion, especially in Vesterbro and
Nørrebro.
In 1856 the military left the
idea to maintain Copenhagen as a fortress. In the following years the old
gates was torn down, and the old fortress-walls was in several
places leveled and laid out as streets.Capital began to grow in
earnest. Domestic architects and other
interested parties had during the 1850s observed how several
European capitals like Copenhagen began to expand
dramatically. New architectural trends began
to emerge, one brought wider streets and boulevards and the city
was in many ways to emulate its foreign role
models.
The following decades produced
a number of beautiful and architecturally significant buildings
everywhere in the new metropolis - but also areas with poor,
unhealthy and short-sighted speculative
construction. The neighborhood around Jagtvej
has many old, fine buildings from the last half of the 1800s - and
from our century. "Garvergården" is the latest
manifestation of this development: an original and distinctive
project, created with due regard to the surrounding town's lines
and shapes.
The Cache
The Cache is hidden just outside the complex, in respect of the
other people living here. You a most welcome to come inside and
take a look though.