Erritsø Bæk Traditional Geocache

Cachen ligger hvor bækken har sit udspring.
Bækken er den sidste rest af den smeltevandsflod der løb under en stor isgletcher for 10.000 år siden og udhulede det der i dag er Erritsø Mose. og Korskilde mose.
Bækken starter sit løb i et lille vådområde ved et hjørnet af Firemandsskoven mellem Brovad og Børup. Det første stykke er den lagt i rør, og indtil de store jordarbejder i forbindelse med Fredericia C, dukkede den første gang ud af jorden ca. 400 m. fra udspringet. Den var derefter åben frem til Vestergård ved omfartsbanen, som den løber under, og efter et kort stykke langs banens modsatte side, forsvinder den igen i et rør, løber under en mark, og dukker ud af jorden igen en slugt ved Brogård.
Stedet ved landevejen, hvor bækken passerer det tidligere vadested kaldtes Brovads have. Her støder en nu rørlagt gren til bækken, der kommer fra Brokgravene (Grævlinggravene), nu syd for omfartsbanen, til. På den anden side af vejen svinger bækken ind i en lang slugt. Slugten kaldes Hulningen. Det første stykke, under den tidligere tørisfabrik Union, er den lagt i rør. Bækken forlader røret med en dyb buldren og fortsætter sit løb i bunden af Hulningen, hvis skrænter på begge sider er sumpede og lerede og fyldt med væld, der bidrager til vandmængden. Skal man gå her, er det bedst ved vintertide, når frosten har dannet en fast skorpe. Bækken passerer resterne af et gammelt stemmeværk og slår lidt efter to skarpe knæk, inden det fortsætter mod vandmøllegården ved Mølleskovvej, hvor mølledam og stemmeværk for længst er forsvundet. Den bruser derfra videre gennem mosen, til den til slut løber ud i Lillebælt ved Sanddal. På vejen støder man på mange svellebroer der fører over bækken, nogle er skredet sammen og andre fungerer stadig.
Det er mit håb at kommunen, engang når der igen kommer penge i kassen, vil etablere en gang og cykelsti langs bækken fra Sanddal til Brovad.

I fugtige perioder anbefales gummistøvler.
Cachen indeholder fra start FTF-certifikat, log og blyant. Ingen bytteting.

© Foto og tekst: Erik F. Rønnebech 2002-2009