Tegningerne til kirken blev
leveret af den kongelige bygningsinspektør Vilhelm Pedersen og d.
6. juli 1908 blev grundstenen til kirken lagt. Senere samme år, d.
21. november blev kirkegården indviet. Den 2. maj 1909 blev kirken
indviet med navnet "Vor Frelsers Kirke". Frem til 1917 var
den annekskirke til Vor Frue Kirke og betjentes af denne kirkes
præster. Billedet herunder viser Vor Frelsers Kirke, som den så ud
ved indvielsen i 1909.

Sognets navn
I 1936 blev sognet indlemmet i Odense Købstad og fik ved den
lejlighed navneforandring fra Vor Frue Landsogn til Korsløkke sogn.
"Korsløkken", som det fik navn efter, var navnet på en mark ved
Ørbækvej, hvor der i ældre tid havde stået et
vejkrucifiks.
Menighedshuset
Før sognehuset blev bygget rådede sognet over et
to-etagers menighedshus, der var beliggende på Ejbygade 39.
Billedet herunder, som er taget af kirkens organist Holger Hansen
engang i 1940'erne, viser både kirken og det daværende
menighedshus.
I dette menighedshus boede jeg
(ældste del af GeoLinnea) på førstesalen i begyndelsen af 70´erne.
Dvs det var kort tid før bygningen blev revet ned og den nuværende
Ejbygade blev udvidet til den store vej, den er i dag.
I den underste etage var der bl.a. konfirmationsforberedelse - dér
var jeg af den daværende præst hyret til at gøre rent. Sjovt at min
søn nu skal gå til konfirmationsforberedelse i de nyere lokaler,
der ligger sammen med præstegården.
På den rette årstid vil der være
mulighed for at høste ægte kastanier, hvorfor I lige får en
opskrift på dem:
Bagte (ægte)
kastanier:
Der beregnes ca. 150 g.
til hver.
Kastanierne skal snittes
før de bliver bagt. Skær en ca. 2 cm lang revne i den tykke, buede
side af kastanien med en lille skarp kniv. Når kastanien kommer i
ovnen udvider vandet inde i kastanien sig, og hvis der ikke er et
hul dampen kan slippe ud af, så kan man risikere, at de
eksploderer.
Kastanierne lægges med snittet opad i en bradepande eller et
ildfast fad. Man kan evt. fylde groft salt i fadet og stille
kastanierne i det.. Bag dem i ca. 20 minutter ved 200 grader. Tag
så én ud af ovnen. Skyl den under den kolde hane, så du kan røre
ved den. Den er færdig, når nødden indeni er mør, og skallen går
nemt af med fingrene. Man skal have både skallen og de brune stive
hinder indeni af, før man spiser den. Spis dem varme med smørklat
og groft salt ligesom en majskolbe.
Velbekomme!
Indhold (statisk): Logbog + blyant (og muggler-info).
Indhold (dynamisk): Coin, TB, symærke, lille terning (viskelæder),
knap, domino-magnet