Idéen til denne power trail fik Geodude_DK for ca. 2 år siden, da det blev besluttet, at omdanne den nedlagte banelinie til en natursti.
Formålet var, at trække geocachere til Næsted og omegn.
Geodude_dk kontaktede Naturstyrelsen og fik tilladelse til at udlægge disse cacher men først efter den officielle indvielse d.14. oktober 2011.
Vi har undervejs haft samarbejde med Geodude_DK og Geoboy_DK med nødvendig teknisk assistance ved musikcacherne.
Cacherne er traditionelle og mysteries blandet mellem hinanden.
Placeringerne er jo givet til at være på den ene eller den anden side af fodsporet. Til trods for dette, har vi bestræbt os på, at variere gemmestederne så godt vi kunne. Stort set alle cacher er small i form af vandtætte boxe på 400 til 800 ml samt en håndfuld ammobokse fra Geodude_DK og Geoboy_DK. Det har vi gjort, for at danne en børnevenlig rute, hvor børn både kan finde og bytte ting. Vær derfor omhyggelig med at lægge gode ting i bytte.
Mysteryserien på fodsporet er iblandet for at skabe variation til de nemme traditionelle. Afhængig af forhåndsviden og interesse er løsningen af disse cacher nok i den svære ende.
Fodsporet befinder sig en stor del af vejen hævet nogle meter over det omgivende niveau. Vær derfor forsigtige, når I klatrer ned og op af skrænterne, både af hensyn til jer selv og risikoen for forstuvede ankler men også af hensyn til stabiliteten af asfaltens underlag.
I kan i logningen af denne cache komme med både ris og ros til serien.