Bulladen, Christiansfeld Traditional Cache
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Tyrstrup Præstegård
Årstal: Ca. 1660
Lige vest for Christiansfeld ligger en af hele landets mærkeligste bygninger, nemlig den såkaldte ”bullade” fra ca. 1660. Den indgår som en del af den tidligere Tyrstrup Præstegård, som udover bulladen har bevaret en rødkalket og stråtækt ladebygning fra midten af 1800’tallet og et grundmuret stuehus i såkaldt ”schweizerstil” i blank rødstensmur og skifertag fra omkring 1880. Disse bygninger indgår i et stemningsfuldt miljø, som udover disse bygninger består af karpedamme, vandløb og en stor til dels tilgroet parkagtig have. Bulladen, der blev bygningsfredet helt tilbage i 1920, er en af en håndfuld bevarede bulbygninger udenfor museumsverdenen, og helt klart den største og bedst bevarede. Bulhusteknikken ligner meget bindingsværksteknikken, men i stedet for lerklinede eller udmurede tavl har man anvendt op imod en halv meter brede udsavede egeplanker som ”fyld” imellem stolperne. Disse planker er notet ind i de lodrette stolper. Denne meget gamle byggeteknik har givet været anvendt over det meste af landet engang, men holdt længst ved i den skovrige egn mellem Kolding og Haderslev. I 1600’tallet blev den forbudt af frygt for at ”forhugge” skovene.
En af længerne på den firelængede Tyrstrup præstegård lige vest for Christiansfeld er helt speciel: Den er helt af træ. Den er et af de få bevarede eksempler på en træbygningskunst, som tidligere var udbredt både i det sydlige Jylland, i det sydlige Sverige og andre steder i Europa: bulhuse.
Et bulhus er et bindingsværkshus, men mellemrummet mellem vægstolperne er udfyldt af "bulfjæle", brede planker, der er sat ind i noter (dybe riller) i stolperne. For at undgå vand, der kan skabe råddenskab, har plankerne som regel en A-formet "sudryg" foroven, og fodremmen beskyttet af et "vandbræt".
Delvist offentligt tilgængelig.
Additional Hints
(No hints available.)
Treasures
You'll collect a digital Treasure from one of these collections when you find and log this geocache:

Loading Treasures