Skip to content

HCA - Hovedet oven vande Traditional Cache

This cache has been archived.

Klabautermanden: Arkiveres. Tak til alle der kom forbi.

More
Hidden : 11/5/2011
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

En af Odenses mere bemærkelsesværdige og aparte seværdigheder er statuen af H.C. Andersen, der er blevet sænket ned i Odense Havn. Førhen sad han på Flakhaven ved Rådhuset, men nu har han fundet en våd skammekrog, hvor han efter sigende sidder og venter på bedre tider.

136 år efter at han er blevet begravet første gang, er eventyrpoeten H.C. Andersen begravet igen. I Odense Havn. Det er den store statue fra Flakhaven, der som gimmick er blevet kørt til havnen og sænket ned i den våde grav. Som gestus til den afdøde, verdenskendte kunstner, har ophavsmanden til statuen, Jens Galschiøt, forhøjet soklen 60 centimeter, så HCA har hovedet over vandet. Han skal jo kunne få vejret.

Ved lavvande er skuldrene også frie af vandet.

Den anarkistiske happening er i oktober 2011 sket i protest mod Odense Kommunes ændrede planer om vandkunsten Fortællerbrønden, der blev sløjfet, da finanskrisen meldte sin ankomst. Pengekassen var tom og pengene ødslet bort på andre projekter end dem de var øremærkede til, og statuen blev nu tilbudt en plads uden for byens centrum. Hvilket ikke faldt i god jord hos Galschiøt.

Under en bemærkelsesværdig begravelsesprocession blev statuen d. 9. oktober 2011 kørt til havnen med hundredvis af besøgende, gravøl, hornmusik og harmefyldte taler fra venstrefløjen.

Jeg ved ikke rigtig selv, hvad jeg synes om, at figuren er placeret her. Er det en barnlig gimmick fra en kunstner, der ikke kan tåle et nej, eller er det en velrettet lussing til byplanlæggere, der elitært dømmer noget kunst som skrammel i stedet for at give byens borgere og turisterne, hvad de vil have?

Besøg HCA i den våde skammekrog og bedøm selv.

Efter planen skal HCA i april hvert år, eventyrfortællerens fødselsmåned, hæves op af havnen, hvor efter han skal begraves igen i Odense Havn efter en en uge på Flakhaven.

Havnedirektør Carsten Aae er ikke alt for begejstret for statuens nye placering. Han synes happeningen er sjov, men stedet benyttes til daglig af kajakpoloforeningen og står derfor i vejen. Måske nogen melder Galschiøt til politiet for henkastning af affald, når kajakpolosæsonen begynder? Måske statuen rykker til Randers havn, hvor man har vist interesse? Ja, det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer.

FFC og Junior FFC sendes med posten. Kontakt cacheejer.

---

Very Short English version: Head above Water. 136 years after his first funeral, H.C. Andersen recieved this strange burial at sea. This Statue of H.C. Andersen stood on Flakhaven in the middle of Odense, but was as a happening placed here by the artist, Jens Galschiøt, after budget cuts. Every april, on his birthday, the poet is liftet from the water and placed in Flakhaven.

Additional Hints (Decrypt)

Uwøear haqre (søy sbefvtgvtg) / Pbeare haqre (srry pnershyyl)

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)