Skip to content

Fynske Geocachere 2 - Odense Å Traditional Cache

Hidden : 11/6/2011
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Fynske geocachere 2 - Odense Å

 

Odense Å - fotograf: Klabautermanden

 

Odense Å har altid haft en speciel betydning for mig. Dels har min far lært at svømme i åen ude omkring Dalum Papirfabrik, da der ikke var så mange svømmehaller dengang sidst i 20’erne/først i 30’erne. Og dels har jeg selv som barn boet i Dalum, hvor Odense Å og Fruens Bøge skov var dejlige områder at færdes i. Vi har brugt å-stien rigtig meget, da det var og selvfølgelig stadig er mere hyggeligt at cykle der frem for ude på de trafikerede veje. I hele mit liv har jeg på intet tidspunkt boet mere end max 7 km fra Odense Å, heller ikke da jeg tilbage midt i 90’erne valgte at flytte fra Odense. Ja faktisk så har jeg kun ca. 1 km til åen nu, hvilket muligvis er det tætteste, jeg har boet på den.

Odense Å har sit udspring i Arreskov sø, som ligger nordøst for Faaborg og løber ud i Odense Fjord. Åen har en længde på 60 km og er dermed Fyns længste vandløb.

Det er muligt at sejle i kano, kajak og robåd på åen, men man bør checke hvilke restriktioner, der gælder, da dette ikke er tilladt hele året.

Det er iøvrigt Odense Å, som man synger om i visen "Sejle op ad åen".

For omkring 50 - 60 år siden valgte man at rette åen ud for at omdanne moser og enge til landbrugsarealer. Det har man sidenhen fundet ud af ikke er så godt, så derfor har man igennem de seneste år valgt at genslynge Odense Å.

I sensommeren 2008 blev første etape færdig syd for Nr. Broby omkring Allerup. En strækning på ca. 2,5 km. Bl.a. har man genskabt et vådområde nord for Nr. Broby (Lundemosen).

Anden og sidste etape er området herfra, hvor cachen ligger, og ind til Frankfri. I alt en strækning på 7 km som blev indviet 13. september 2009 af Miljøminister Troels Lund Poulsen. Hvorvidt man også retter åen ud inde omkring Odense er det ikke lykkes mig at finde ud af.

Er man interesseret i at læse mere om genslyngningen kan det gøres på nedenstående hjemmeside:

www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Fyn/OdenseAa/Aa/

På: www.vandognatur.dk/Emner/Naturplaner/Naturomraader/114_odenseaa_mm.htm kan man læse mere om naturen i og omkring Odense Å.

Tak til Klabautermanden for nogle utrolig flotte FFC og JFFC samt billede af Odense Å fra et tilfældigt sted på åens lange strækning.

 

Cachen indeholder fra start:

FFC

Junior FFC

Blyant

Logbog

Enkelte bytteting

 


 

Additional Hints (No hints available.)