Her ved post nr. 20 på Thorsager Hjertesti kan du sætte dig på
en bænk og betragte den flotte træskulptur "Drengen og dragen" på
den anden side af vejen - ved indgangen til P-pladsen ved Thorsager
Børnehus.

Skulpturen er skåret i træ af den lokale kunstner Birger
Holmgård. I baggrunden ved indgangen til Thorsager Børnehus
ses også en skulptur af Birger, som er lavet af en flækket
elmestamme og som er en velkomstportal. Birger arbejdede fra
1997-2007 med skulpturer og havde eget værksted på Mørkevej 4.
Lavede hovedsagligt bestillingsarbejder til kommuner,
instututioner, kirker, firmaer, men udstillede i de år i hele
landet i et væld af kunstforeninger, institutioner, højskoler,
gallerier etc. Birger arbejder hovedsagligt i træ, fedtsten og
bronze.
Han har desuden lavet udsmykninger til legepladsen i Rønde,
Thorsager Auto, Brudesalonen (Hogvej), Bjødstrup-bjørnen, Syddjurs
Friskole, Rønde Højskole (eventyrhaven), Rostved (6 nordiske sagn)
og private.
Når du har nydt udsigten og fundet post nr. 20, kan du fortsætte
gennem byen.
Med venlig hilsen
Thors-Hammer og
Thorsager Distriktsråd