GC3891E 4. december (Traditional Cache) in Region Syddanmark, Denmark created by csh1

This cache has been archived.

csh1: Jeg lukker nu denne og resten af serien med undtagelse af den 24. der først lukkes den 1. Januar

GC3891E ▼

A cache by csh1 Message this owner

Hidden : 11/25/2011

Difficulty:

Terrain:

Size: Size: other (other)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

GRUNDET DET STORE ARBEJDE LUKKES ALLE DECEMBERCACHENE DEN 1. DECEMBER 2012, DOG FÅR DEN 24. DECEMBER(FINAL) LOV TIL AT LIGGE TIL 1. JANUAR 2013.
Dette er en del af julekalenderen lavet af MissLianna og csh1. I nogle udvalgte caches i serien vil der være tal, som skal noteres for at kunne finde FINAL.
Kalenderen er inspireret af information fra blandt andet Den Gamle By's hjemmeside.
HUSK at medbringe skriveredskab og pincet.

Juletræets historie

Danmarks første juletræ blev - så vidt vides - tændt på det sydsjællandske gods Holsteinborg i 1808. Dette træ er imidlertid ikke nøjere beskrevet - tilgengæld er der flere oplysninger om det første træ i København.

Holstensk jul i København

Juleaften i 1811 tændtes det første københavnske juletræ i Ny Kongensgade nr. 221 hos den unge doktor Martin Lehmann, hans kone Frederikke og deres lille søn Orla på 1 1/2 år. Drengen voksede senere op og blev en kendt politiker. Københavnerne var forberedte på, at noget usædvanligt var i gære, idet man et par dage forinden havde båret et stort grantræ inden for i stuen. Juleaftenen ved 17-tiden kunne nysgerrige københavnere konstatere, at Lehmanns, der var fra Holsten, havde stillet træet op inde i stuen og sat tændte lys på grenene. Martin Lehmann var præstesøn fra Holsten, og har formodentlig kendt juletræsskikken fra sin egen barndom.

Grundtvig var imod juletræet

Allerede i 1400-1500 årene holdt tyske håndværkerlaug en slags juletræsfest, hvor et stort pyntet grantræ blev sat ind i laugssalen i forbindelse med julen. Træet stod til Hellig Tre Konger, hvor medlemmernes børn så fik lov til at tage de smågaver, der hang på træets grene. Private har sandsynligvis også haft juletræ, for der findes love som forbyder, at man blot går ud i skoven og hugger et træ om til jul. Nogle steder fandtes endda trævagter som påså, at kun de, der havde lov, huggede juletræer om. I 1600-tallets Strasbourg var private træer pyntet med glimmersager, papirroser, sukkersager og dukker.
I løbet af 1800-tallets første årtier begyndte træet at blive almindeligt, ikke mindst hos fx præster og lærere, der ikke ville stå tilbage for de københavnske borgerhjem. Nogle af de første provinsjuletræer vakte betydeligt røre, da lærer Jurgensen i Kolding tændte sit træ i 1822, kom folk styrtende fordi de troede, at der var ildebrand. Det var ikke alle, der brød sig om den nye idé. Grundtvig, der jo er ophav til mange af vore julesalmer, mente fx, at det var "udtryk for en udvandet kristendom", og at det burde "med rod oprykkes". Sådan skrev han i tidsskriftet "Dannevirke" i 1817. Allerede seks år efter havde han tilsyneladene overgivet sig, og mente nu, at træet er sendt fra Gud og derfor acceptabelt. Træerne havde også vundet ind i mange af hans kollegaers hjem. Ingemann var fx meget betaget af træet, som han første gang så ved en julefest hos sin forlovede i 1815.

Nødjuletræer og juletræer af grønkål

Det varede en del år, før juletræsskikken slog bredt igennem. Først omkring 1.verdenskrig bliver juletræet efterhånden rigtigt udbredt uden for borgerskabets. Og selv efter dette tidspunkt var det naturligvis langtfra alle, der havde råd til at anskaffe sig et træ med lys, pynt etc. Men at skikken var accepteret, er der næppe tvivl om. Det viser bla. de mange beretninger om, hvorledes familier i arbejderhjem anvendte substitutter og hjemmelavede træer. Kreativiteten var stor; der blev lavet træer af grønkålsstokke, grene og camouflerede kosteskafter blev pyntet med købte lys, som var skåret igennem for at spare. Også fagbevægelsen tog juletræet til sig og arrangerede sammenkomst for medlemmernes børn.

Fra 1810 til 1840 slog juletræet for alvor igennem hos embedsmænd og bedrestillede borgere. Da Peter Faber i 1847 skrev den monumentale ”Højt fra træets grønne top”, var det juleaften hos sin egen borgerlige familie, som han beskrev. Sangen er faktisk at se som en lejlighedsvise.
Juletræet stod i et skæppemål fyldt med sand. Lysene fastgjorde man til grenene med nåle. Ud over gaverne var træet pyntet med lækkerier: æbler, honningkager, og pebernødder i fine udklippede papirnet. Der var også kræmmerhuse med godter. Kræmmerhusene var af den snoede slags, som købmandens butikssvend stod og drejede bag disken. Det endte i en spids foroven, hvor det blev forsynet med en strop af sejlgarn. Den øvrige pynt er lavet af papir.
Julegaverne blev hængt på grenene. Når der ikke var plads til flere, anbragte man resten under træet. Børnene fik først lov til at se træet, når lysene var tændt. Det spændende element var så, hvem der skulle have hvad i julegave. Det er et dansk særtræk, at børnene får julegaverne allerede den 24. om aftenen.

Kun danskere danser om træet

Dansen omkring træet er vi faktisk lige så ene om. Første gang vi møder den er netop hos Peter Faber i Højt fra træets grønne top. Det ligger snublende nær at antage, at dansen omkring juletræet er opstået, fordi børnene skulle have hjælp til at tøjle utålmodigheden, og tage alle træets detaljer – og alle gaverne – i øjesyn, inden spændingen udløstes om hvem, der skulle have hvilke gaver. Det at tage et barn i hver hånd og gå rundt om træet, mens man synger, kan opfattes som en elegant og pædagogisk løsning på et presserende problem.
Julesange slog igennem i 1800-tallet
Dermed forklares også, hvorfor juletræerne og julesangene for alvor slog igennem samtidig, nemlig mellem 1825 og 1850. Den 15. december 1866 udkom 1.udgaven af juleklassikeren over dem alle: Peters Jul. Da den i 1880'erne for alvor slog igennem, fik den i høj grad en funktion som facitliste for den vellykkede og hyggelige jul. Bogen beskriver ganske enkelt det begreb, som mange i vor stressede tid higer og søger efter: ”de gode gamle dage”.

Additional Hints ()

oyøqraqr unw gnaq

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)