Skip to content

Den Brandgo'e Nyborg Traditional Cache

Hidden : 12/7/2011
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Ligesom mange andre halvstore byer har Nyborg også en Brandstation, - og hermed et tilbageblik på Nyborg Brandkorps.

Materiel og sprøjtehuse:
Byens brandsprøjter blev i mange år anbragt i slottets kældre og i udfaldsporten.
1797 opførtes et sprøjtehus nord for Rådhuset.
1798 opførtes et sprøjtehus øst for Latinskolen.
1857 opførtes et sprøjtehus mellem Kirken og Latinskolen ud mod Gammel Torv.
1871 blev sprøjtehuset mellem Kirken og Latinskolen nedbrudt.
Det daværende materiel bestod af: Jagtsprøjten, Storesprøjten, Kirkesprøjten, Rådhussprøjten, Interessentsprøjten, Cabinetsprøjten og Teatersprøjten.

Sprøjtemønstring:
To gange om året afholdtes sprøjtemønstring på torvet ved Rådhuset, og disse mønstringer trak mange tilskuere til. Efterfølgende ”slukkede” brandmændene tørsten i byens restauranter.
Om en mønstring i 1887 skrives i rapporten:
”Hr. Borgmester Hall!
Ifølge Slangebærer O.S.’s Optræden ved sidste Sprøjtemønstring den 25. juli, hvor han på alle mulige Maader søgte at latterliggøre Tjenesten og særlig til sidst med et stort Oplag af skrigende og larmende Drenge omkring sig med et bestemt ”Nei” nægtede at lystre mig, tillod jeg mig at lade ham arrestere, og maa jeg yderligere som Følge heraf og for at forebygge Gjentagelsestilfælde anmode Hr. Borgmesteren om at diktere ham en Mulkt på 8-10 kr.”

Brandindspektøren:
Ligeledes afholdtes brandsyn to gange om året. I oktober 1891 valgtes købmand C. Brandt Korch til at lede Nyborg Brandvæsen, og han fungerede til 1926.
I begyndelsen af 1900-tallet samledes alle byens brandsprøjter i et ”Sprøjtehus”, der blev indrettet i Rådhusets Nørregade-Fløj.

Aflønning:
I 1909 aflønnedes brandfolkene således:
Menige brandmænd fik 30 kr. om året i begyndelsesløn stigende til 40 kr. efter 5 år.
Underassistenten fik 50 kr. om året, og brandinspektørens løn var 200 kr. årligt.

Nyborg Brandvæsen frem til nu:
Behovet for bedre materiel og rammer for Nyborg Brandkorps voksede meget i løbet af de første 25 år af 1900-tallet.
I 1931 ansøgte Falcks Redningskorps om tilladelse til at udføre brandvagttjenester.
D. 1. juli 1935 oprettedes Nyborg Brandstation i Nørrevoldgade (se foto).
D. 1. april 1968 overtog Falcks Redningskorps hele Nyborg Brandvæsen.
Siden 1935 har der eksisteret en ordning, hvor redningskorpset skulle vedligeholde materiellet og køre sprøjterne til brandstedet, hvorefter kommunens mandskab overtog slukningen.
Falckstationen på Ladegårdsvej blev taget i brug i sommeren 1969, og har fungeret som sådan siden, og Nyborg brandinspektør har til huse hos Beredskabet på Alsvej i Nyborg.

Kilder:
Nyborg Lokalhistoriske Arkiv
Nyborg Brandkorps 1895 – 1945
Tekst: Gunnar Petersen
Falck – Fyn – Femti
Meddelelser 33. årgang nr. 3, 1.april 1969
Fhv. Borgmester Niels V. Andersen

FFC vil blive tilsendt ved forespørgsel.

Additional Hints (No hints available.)