Ved Kløvermarkens Idrætsanlæg under Københavns Kommune.
Sundby Boldklub.
I cachen: Logbog og blyant. FFC fra start.
English:
Kløvermarken at Amager.
The football club Sundby Idrætsklub started in 1922 and have many good traditions, and it is for all who likes to play football, also girls and old people, and you don't have to be a football star, even that you have the hope.
In the Cache: Logbook and pencil.
Mon ikke det sidder i de fleste børn, at de gerne vil være stjerne. Man har forbilleder som kortene i denne cache indeholder til bytning, og man kan selv lege sig til at være et af forbillederne.
Noget andet forekommer i beskrivelsen på hjemmesiden fra klubben, og det vidner om en Sund indstilling.
Klubben har eksisteret siden 1922 og har såvel drenge- som pigehold, dame- som herrehold og "gammelmandsbold".
Sundby Boldklub satser på breddeidrætten og har til formål at give alle sine medlemmer lejlighed til at dyrke fodbold og fremme interessen for fodbold blandt unge såvel som ældre. Klubbens aktive trænere, ledere og bestyrelsen forsøger alle at bakke op om dette formål, men at Sundby Boldklub er et sted, hvor medlemmerne kan li' at komme, er i høj grad medlemmernes egen fortjeneste!
Klubbens officielle kamptøj består af røde trøjer, hvide shorts og røde strømper. Hjemmesiden viser pigeholdet.
Hvad vil det sige, at være medlem og frivillig i en idrætsforening og hvad betyder det i forhold til netop vores klub: Sundby Boldklub?
Hver forening har nemlig sin egen "foreningskultur" og når man er ny i en forening, kan det godt tage lidt tid at finde ud af, hvordan tingene plejer at blive gjort.
Sundby har en lang tradition og har været eksisterende i mange år. Det ville ikke have været muligt uden alle klubbens medlemmer og de kræfter, der er blevet lagt i klubbens ånd. Sundbys årelange overlevelse har været betinget af, at klubbens frivillige har været villige til at deltage i arrangementer, klubliv og arbejdsopgaver. Uden sociale begivenheder og opretholdelse af traditioner kan ingen klub overleve.
Generelt kan man sige, at det er vigtigt, at man overholder møde-/træningstidspunkter, og at man betaler det aftalte kontingent til tiden. Klubben er drevet af medlemmer, trænere og bestyrelsesmedlemmer, der arbejder frivilligt og ulønnet i deres fritid. Der er derfor ofte en forventning om, at alle giver en hånd med i de praktiske opgaver:
1) Måske er der brug for, at nogle hjælper med oprydningen efter træning
2) Eller måske er der brug for at nogen skal være en del af en kørselsordning, 3) eller at man hjælper med at sælge kaffe/bage kage til et klubarrangement.
Derudover skal man selv medbringe fodboldstøvler, benskinner og træningstøj.
Derudover er det vigtigt at huske:
1) Klubben er opbygget omkring medlemmernes ønsker på demokratisk vis - det betyder i praksis, at din stemme høres i klubben og bestyrelsen er altid åben for forslag, forbedringer og udfordringer! Husk at deltag til generalforsamling - det er én gang om året!
2) Klubben består ikke kun er dit hold - vis interesse for andre og følg med på hjemmesiden. Det kan eksempelvis også bestå i, at mødes i klubhuset efter træning for en kort stund og blande sig med klubbens øvrige medlemmer.
Hvorfor være med i en forening? - og hvad det kan føre til...
Når man vælger at deltage i foreningsaktiviteter, skal det selvfølgelig primært være fordi, man kan lide at lave den aktivitet, man nu engang deltager i. En anden grund kan dog også være, at man møder en masse forskellige mennesker med en fælles interesse. Et godt netværk kan være gavnligt, ikke mindst når det handler om at få et arbejde. Undersøgelser viser for eksempel, at over halvdelen af alle job formidles via netværk. Mange arbejdsgivere vil desuden se positivt på, at man er eller har været aktiv i foreningslivet.