Denne cache er lagt ud i forbindelse med eventet ’TID – Et døgn ekstra’ den 29. februar 2012.

Der er intet som en god kop kaffe! Du kan jo drikke en kop, mens du løser denne opgave. Svar på følgende spørgsmål, og sæt derefter svarene ind i formlen:
· Ifølge legenderne blev kaffens opkvikkende virkning opdaget omkring år 900 i Etiopien. En simpel hyrde undrede sig over sine dyrs kådhed efter de havde spist nogle små, røde bær og besluttede sig for selv at prøve bærrene. Men hvilke dyr drejede det sig om?
A: Geder = 0; A: Kameler= 1; A: Får=2
· Kaffebønner kommer fra nogle små bær på træet coffea. Hvert bær indeholder to små bønner, der tørres, ristes og males for at lave kaffe. Der findes flere arter af træet, hvoraf Liberia, Robusta og Arabica leverer danskernes foretrukne kaffe. Hvor mange forskellige arter findes der i alt?
B: 5 = 7; B: 15 = 6; B:25 = 5
· De nordiske kaffedrikkere er de mest ivrige i verden, og Sverige, Danmark, Finland og Norge har derfor i mange år ligget solidt på top 4 over verdens mest kaffedrikkende lande. Men i hvilket af de nordiske lande drikker indbyggerne mest kaffe?
C: Finland = 5; C: Danmark = 9; C: Sverige = 1
· I USA har kaffetrenden ført mange sjove udtryk med sig. Det siges fx at modellen Linda Evangelista foretrækker følgende, når hun besøger Starbucks: half-caf, double-tall, non fat, whole-milk foam, bone-dry, half-pump mocha, half sugar in the raw, double cup, no lid, capp. And flying. Men hvorfor er kaffen flying?
D: Den er til at tage med = 9; D: Den skal laves hurtigt = 6; D: Den er med mælkeskum = 3
· Kaffen kom til Europa i 1600-tallet fra de muslimske lande, og mange havde derfor opfattelsen, at kaffe var Satans drik. Men da paven var ganske begejstret for den nye sorte drik, udførte han en simpel handling for at narre Satan, så kaffen kunne nydes af de kristne også. Hvad gjorde han?
E: Han ophøjede kaffen til Helgen = 7; E: Han velsignede den = 4; E: Han døbte den = 0
· I visen Svantes Lykkelige Dag lyder en del af teksten: ”Se, hvilken morgenstund, solen er rød og rund, xxx er gået i bad, og jeg spiser ostemad. Livet er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar.” Hvad hedder kvinden, der er gået i bad?
F: Minna = 1; F: Nina = 0; F: Tina =2
· Næst efter vand er kaffe den mest nydte drik på verdensplan, og kaffeindustrien beskæftiger over 20 millioner mennesker. Der omsættes for mere end 125 milliarder kroner i kaffe hvert år. Men hvor mange kopper drikkes der om dagen i hele verden?
G: 1 milliard kopper = 2; G: 2 milliard kopper = 9; G: 3 milliard kopper=3
· Ifølge en dansk analyseundersøgelse drikker de ældre danskere mere kaffe end de yngre, og mændene drikker en smule mere end kvinderne. Over halvdelen af københavnerne bruger mælk i kaffen, men i hvilken landsdel foretrækker de fleste at drikke kaffen sort?
H: Fyn = 7; H: Sydjylland = 6; H: Nordsjælland = 5
· En espresso er en lille kop stærkt koncentreret kaffe med et fast lag skum på toppen. Bestiller du en doppio på en kaffebar, får du en dobbelt espresso. Men i hvilket land kaldes espresso for bica?
I: Vietmam = 8; I: Finland = 3; I: Portugal = 0
· I 1986 blev det såkaldte Big Mac-indeks lanceret, hvor prisen på en McDonalds Big Mac blev sammenlignet lande imellem. En opfølger til dette er caffelatte-indekset, hvor prisen på en Starbucks caffelatte sammenlignes. Hvilket europæisk land skulle ifølge indekset have den dyreste kaffe?
J: Norge = 5; J: Irland = 7; J: Schweiz = 9
N 56° AB.CDE E 010° FG.HIJ

