Cachen ligger ikke på de oplyste koordinater.
Denne cache er en del af serien ”Tidens Kommunikation”, som er frigivet til eventet ”Tid – et døgn ekstra!” den 29. februar 2012. Serien afsluttes med bonuscachen ”Fremtidens Kommunikation?”, men for at finde den, skal du samle informationer i seriens otte øvrige cacher: Bell og telefonien, Gutenberg og trykken, Pedersen og lydoptagelsen, Morse i mørket, Den bevingede budbringer, SMS, P&T snailmail og Klar Kommunikation?
Cachen
Aarhus Universitet lancerede i efteråret 2008 et nyt design, som led i at skabe en markant, ny identitet. Den nye identitet er udarbejdet i samarbejde med designbureauet 1508 A/S og blev sat i gang i november 2007. Designet bygger på værdier som mangfoldighed, tværfaglighed og dialog. Formmæssigt tages der afsæt i den stilperiode, Aarhus Universitet er født i: modernismen.
Aarhus Universitets nye design vandt sølv i kategorien ”Corporate Identity” til reklamebranchens prisuddeling Creative Circle Award 2009.
Designet er siden blevet kritiseret internt, for er der nu tale om klar kommunikation? Bedøm selv og find cachen på:
Cachen indeholder kun en logbog, så husk selv et skriveredskab.