Denne cache er en del af serien ”Tidens Kommunikation”, som er frigivet til eventet ”Tid – et døgn ekstra! ” den 29. februar 2012. Serien afsluttes med bonuscachen ”Fremtidens Kommunikation?”, men for at finde den, skal du samle informationer i seriens otte øvrige cacher: Bell og telefonien, Gutenberg og trykken, Pedersen og lydoptagelsen, Morse i mørket, Den bevingede budbringer, SMS, P&T snailmail og Klar Kommunikation?
Peder Oluf Pedersen (født 19. juni 1874 i Sig i Thorstrup Sogn ved Varde – død 30. august 1941 i København) var en dansk ingeniør, opfinder og fysiker samt direktør og rektor for Den Polytekniske Læreanstalt.
I 1899 kom Pedersen i forbindelse med Valdemar Poulsen. Poulsen havde i 1898 opfundet telegrafonen, som kunne optage, gemme og gengive lyd. Poulsen og Pedersen indledte et samarbejde omkring Valdemar Poulsens opfindelse, Poulsen-Buen, som var en radiosender. P.O. Pedersen var teoretikeren og Valdemar Poulsen var den kreative. Sammen udviklede de en forbedret detektor til modtagelse af radiobølgerne og den første trådløse overførsel af tale blev praktiseret med Pedersens og Poulsens system i 1907.
Cachen er en micro og indeholder derfor kun en logbog. HUSK eget skriveredskab.