Post til S.Hesselberg Traditional Cache
S.Hesselberg: Cachen lukkes og fjernes.
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(small)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Cachen er ”startcache” til letterboxen ”S.Hesselberg’s postkasse” – GC36KJA.
I cachens bund er opgaven, som giver koordinaterne til ”postkassen”.
Vær venlig ikke at placerer bytteting og andre ting i cachen – gem dem til letterboxen.
På forhånd tak og rigtig god fornøjelse!
Tillykke til Fluben som First Finder og VSKallenbach som Junior First Finder!
Breve er mange ting, men alligevel er det på mange måder et ret veldefineret begreb…
Brev (af latin brevis, kort), er i almindeligvis betegnelsen for en skriftlig meddelelse, der sendes til en anden person. Hos postvæsenet betegner ”brev” en forsendelsesart. Post Danmark har forskellige brevtyper (standardbrev, storbrev og maxibrev), og for at forsendelsen kan kaldes et brev, må det højst veje 2 kg.
Her kommer lidt historie om breve. I oldtiden var Assyrernes og babylonernes skriftlige meddelelser til bestemte personer på lertavler. Egypternes breve var i den ældre tid almindeligvis skrevet på papyrus, siden på potteskår. Hos grækerne brugtes såvel papyrus som vokstavler til brevskrivning. Historisk ved vi, at man skrev med metalgriffel på disse, og ved forsendelsen blev de lagt sammen to og to med indersiderne mod hinanden.
Af breve fra den græske kulturs blomstringstid er intet bevaret, men fra oldtidens sidste dage har man nogle græske breve af kejser Julian den Frafaldne og en mængde af den berømte retor Libanios (300-tallet). Hos romerne brugtes vokstavler hyppigt. Papyrus kom i almindelig brug på Ciceros tid. Papyrus anvendtes til breve til fjernereboende, mens vokstavler benyttedes til korrespondancer med nærmereboende. Breve forsegledes med voks eller segljord, og adressen blev skrevet udenpå.
Fra perioden omkring middelalderen stammer betegnelsen brev fra det latinske brevis. Oprindelig og specielt er ordet brugt om de mindre vigtige skrivelser fra det pavelige kancelli, de såkaldte brever. Antikkens benævnelser litteræ og epistola var også i brug i middelalderen og bruges såvel om skriftlige meddelelser af privat art som officielle skrivelser og dokumenter.
I nyere tid gav renæssancen et ekstra skub til den udvikling, der allerede i middelalderen var begyndt, hvor den mere personlige, intime meddelelse på skrift (privatbrevet) skilte sig ud fra forretningsbrevet og dokumentet, og at latin mere og mere veg pladsen for "vulgærsproget", dvs. brevskriverens eget modersmål. Dog varede det længe, før de lærde opgav at benytte latin til international brevveksling om fx videnskabelige emner.
De germanske nationer fulgte langsommere med i henseende til den kunst at skrive breve på modersmålet. Navnlig gælder dette om tyskerne, hvor latin allerede tidligt begyndte at fortrænges i hansestædernes officielle skrivelser, men holdt sig længe hos de lærde
I de nordiske lande, særlig Danmark, gik det omtrent som i Tyskland.
Hvad breves udvendige form angår, kom segllak fra Kina til Europa i 1400-tallet, og det første laksegl, der er bevaret på et brev, er fra midten af 1500-tallet. Oblater kommer tidligst til anvendelse i 1500-tallets anden halvdel. Konvolutter af samme form som de nu brugte findes allerede midt i 1600-tallet, men det var fx først i 1844 fandt man på at fabrikere konvolutter på maskine.
Det korte af det lange er at breve er en kommunikationsform mellem to parter og traditionelt vis er det leveret af et bud fx i vor tid – et postbud…
I takt med den stigende mængde elektroniskkommunikation, erstatter fx e-mails både den almindelige og officielle kommunikation og brevet bliver gradvist mere og mere overflødigt. Men det er da hyggeligt, at få et godt gammeldags brev…
Cachen indeholder fra start:
Logbog, blyant og blyantspidser. (Må ikke fjernes!)
FFC og JFFC (under 15 år)
Additional Hints
(Decrypt)
Haqre fgra / irq geæ