Skip to content

TID - Den bevingede budbringer Multi-Cache

This cache has been archived.

Minck: De sidste meldinger viser at opgaven nu ikke længere kan løses, og cachen arkiveres derfor. Tak for mange gode logninger.

More
Hidden : 2/29/2012
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size:   other (other)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Denne cache er en del af serien ”Tidens Kommunikation”, som er frigivet ved eventet ”Tid – et døgn ekstra!” den 29. februar 2012. Serien afsluttes med bonuscachen ”Fremtidens Kommunikation?”, men for at finde den, skal du samle informationer i seriens otte øvrige cacher: Bell og telefonien, Gutenberg og trykken, Pedersen og lydoptagelsen, Morse i mørket, Den bevingede budbringer, SMS, P&T snailmail og Klar Kommunikation?

Opgave:

Ved startkoordinatet er et skilt, der omtaler et Klubhus. Opgaven er nu at finde dette klubhus og her finde frem til følgende oplysninger:

A= Antallet af bogstaver på træpladen, der hænger på klubhusets facade.

B= Antallet af vinduer på facaden med logo for brevduesporten.

Du kan nu finde cachen på følgende koordinat:

N56 06.[A*(B+2)+A+(B*2)]; E010 09.[A*(2*B)+A+B+2]

 

Duen som budbringer er kendt langt tilbage i historien, hvor en af de mest berømte beretninger er den om Noah og hans ark i Det Gamle Testamente. Det var en brevdue, der vendte tilbage til arken med olivenkvisten i næbbet, og dermed forkyndte for Noah, at syndfloden var overstået, og en ny tid skulle begynde. Siden er duen med kvisten blevet et globalt fredssymbol.brevduebillede

I det gamle Egypten blev brevduen benyttet i såvel krig som fred, og siden er der flere beretninger og arkæologisk vidnesbyrd om benyttelsen af duen som budbringer. Duen var på plads ved slaget i Poitiers i 732, den var et vigtigt sendebud under korstogene og helt op i den anden verdenskrig blev flere brevduer hædret med en fortjenstmedalje af de allierede styrker.

Helt fra sin oprettelse har De danske Brevdueforeninger samarbejdet med forsvaret. Man trænede duerne på udvalgte ruter, der var bestemt af generalstaben, og medlemmerne forpligtede sig at stille duer til rådighed i tilfælde af krig. Under den første verdenskrig stillede danske brevdueopdrættere ca. 8.000 duer til disposition for forsvaret. De blev interneret på udvalgte steder i hele Danmark, og skulle benyttes af efterretningstjenesten.

I dag har Danmark ikke længere en militær brevduetjeneste. I 1962 overtog hjemmeværnet ansvaret for forsvarets brevduetjeneste, og i 1984 deltog der for foreløbig sidste gang brevduer i en militærøvelse. Siden 1993 har brevdueforeningerne ikke længere været forpligtet at stille brevduer til rådighed for forsvaret, og fra 1999 ophørte samarbejdet helt.

Kort om brevduen

BrevdueBrevduen tilhører racen af tamduer (Columba domesticus), der har sin oprindelse i klippeduen (Columba livia). Brevduen har som følge af intensivt og målrettet avlsarbejde udviklet en ekstrem orienteringsevne og udholdenhed, samt en lige så stærk drift til altid at vende tilbage til sin mage og redeplads.

Brevduen har gennem historien været benyttet som budbringer, og kan medføre meddelelser på let papir eller lignende over lange afstande i en specialbeholder, der enten er fastgjort til brevduens ben eller bæres i en sele som en lille rygsæk.

Mest kendt er brevduen dog i kapflyvningssammenhænge, hvor den kan tilbagelægge flyvestrækninger på op til typisk 1.200 kilometer - længere kapflyvninger forekommer, og den kan flyve med en gennemsnitshastighed på mellem 60 og 80 km/t alt efter vejrforholdene. Ved gunstige vejrforhold er der målt hastigheder på op mod 120 km/t.

Brevduens overlegne orienteringsevne har givet anledning til mange diskussioner og teorier blandt biologer og forskere, og menes bl.a. at bero på en kombination af den magnetiske sans, lugtesansen, stedsansen og synssansen. Nogen endelig teori eller forklaring er man dog endnu ikke kommet frem til.

Cachen indeholder fra start kun en logbog, så husk dit eget skriveredskab.

Additional Hints (No hints available.)