Fosforitten
Bornholm er en horst, i hvis undergrund der findes kul, fosforit, ler kaolin, sandsten, granit m.m.
Denne cache omhandler forekomsten af fosforit ved Madsegrav på Sydbornholm.
Fosforitlaget, der findes i skrænterne øst for Arnager, er aflejret i kridttiden (140-65 mio. år), hvor klimaet var subtropisk.
Bornholm har ikke altid haft sit nuværende udseende, men man må forestille sig, at der her på sydkysten var en kystnær lavvandet lagune.
I kridttidens 80 mio. år lange periode finder vi i dette område adskillige aflejringer, alle med forskelligt indhold og af forskellig tykkelse.
Der optræder sandstenslag med f.eks. planterester, lag af mellem- og grovkornet kvartssand med spor af datidens dyreliv samt leraflejringer.
Her levede planteædende dinosaurer, hvis fodspor kan ses i skrænten øst for Madsegrav. (Se også GC1BAQ6 Dinosaur Footprints )
Lagunen blev i perioder oversvømmet af havvand, derfor finder man også diverse havaflejringer i skrænten.
Den ældste af disse er det lerede, finsandede og fossilrige Arnagergrønsand. Det indeholder bl.a. muslinger, brachiopoder og snegle. Sit grønlige udseende får sandet af glaukonitindholdet i aflejringen. Lagene er 70 - 130 m tykke og er aflejret ved lagunens kyst i fladt vand. I grønsandet findes et 40 cm tykt konglomerat bestående af fosforitiserede knolde. Knoldene er hårdere end sandet og er derfor mindre udsat for erosion.
De allerfleste fosforitknolde er uregelmæssige af form og er sammensatte af forskelligartede mindre knolde, der er kittet sammen af en grundmasse af temmelig finkornet, brunlig fosforitsandsten, hvis bindemiddel er fosforsur kalk. På grund af overgroning og erosion kan det være svært at se lagene i skrænten, men du kan være heldig at finde fosforitknolde på stranden. Du er også velkommen til at besøge GC6AN5G Kridtklinten ved Arnager, hvor lagene ses tydeligere.
Fosforitknolde i skrænten. Foto: Jørgen Butzbach. -
Et industrieventyr.
Under første Verdenskrig fik den tyske uindskrænkede ubådskrig fra 1917 en kolossal indvirkning på skibstrafikken.
Import af varer til Danmark blev særdeles begrænset og dette gik naturligvis også ud over importen af kunstgødning, som det danske landbrug indtil da havde importeret fra Argentina. Importen af fosforsyregødning udgjorde i 1917 kun 10 % af førkrigstidens (1913) import. I 1918 var tilførslen fuldstændig ophørt og dermed var vejen banet for en udnyttelse af den bornholmske fosforit, der under normale omstændigheder ikke kunne konkurrere med den udenlandske.
Staten sikrede sig i 1918 udnyttelsesretten af fosforitten ved Madsegrav, og Danmarks Geologiske Undersøgelser foretog en grundig undersøgelse af fosforitlagets udstrækning.
En svensk mineingeniør udarbejdede et forslag til indretning af en skaktmine og produktionsforhold iøvrigt.
Derefter iværksattes et storstilet projekt: En fosforitfabrik ved Arnager med tilhørende arbejderboliger.
Man påregnede at udvinde 40-50.000 tons fosforit og arbejdet med at opføre bygningerne gik i gang i slutningen af 1918 og fortsatte i første halvdel af 1919.
Staten fik direktøren fra Hasle Klinker og Chamottestensfabrik, K. Sødring, til at styre foretagendet.
Sødring fik kam til sit hår. Fosforitten lå gemt i tykke gruslag. Arbejderne måtte først grave gruset væk, derefter fosforitknoldene, der så blev transporteret op ad skrænten til selve fosforitfabrikken, hvor de blev vasket rene for grus.
Fosforitten blev derefter transporteret ud ad en anløbsbro, hvor skibe sejlede den til Andelscementfabrikken i Aalborg, der formalede den til cementfinhed.
Området ved minen var yderst vandrigt og de arbejdere der lå og gravede i de smalle gange, kunne høre vandet fra vandlagene buldre hen over sig og det gav betydelige vanskeligheder for driften.
I fabrikkens levetid blev der udvundet ca. 1.800 tons vasket råfosfat. Det var meget mindre end de forventede 40-50.000 tons. Projektet var en fiasko.
I 1920 gik det galt. Under etablering af en ny mineskakt, fyldtes skakten med vand og fosforiteventyret var dermed slut.
Trods alt havde fabrikken dog i sin korte levetid beskæftiget 250 arbejdere - til gavn for et kriseramt samfund.
I dag ses kun nogle betonfundamenter og en række bolværkspæle nedenfor trappen i strandkanten ved Madsegrav.
Selve mineindgangen blev af sikkerhedsmæssige hensyn sprængt i stykker og dækket med jord.
Kilder: Karen Munk Nielsen, Jens Bruun-Petersen og Finn Hansen
Der findes infotavler både ovenfor og nedenfor trappen til stranden. Her kan du læse yderligere oplysninger. Se et billede af et konglomerat under den engelske tekst. Du kan være heldig at finde dem blandt de andre sten på stranden!
Logningskrav.
Da dette er en earthcache, er der nogen opgaver du skal løse, FØR du kan logge:
1. Stil dig på ovenstående koordinat og tag et foto af dig selv og din GPS med broen til Arnager havn i baggrunden.(Ikke et krav, men et ønske)
2. Fortæl med dine egne ord, hvordan aflejringerne i lagunen blev dannet.
3. I hvilken del af skrænten finder du fosforitknoldene? Hvor store er de?
4. Hvorfor er fosforitknoldene runde og sorte?
Svar og billede med dit cachernavn sender du til oakees@gmail.com Derefter er du velkommentil at logge.
Røb venligst ikke svarene!
Kan svarene ikke godkendes, kontakter vi dig.
God fornøjelse!
De sørgelige rester. -
English:
Bornholm is a horst and in its subsoil you can find coal, phosforite, kaolin clay, sandstone, granite etc.
This cache concerns the occurrence of phosforite by Madsegrav near Arnager at Southbornholm.
The phosforitelayer found in the slopes east of Arnager is deposited in subtropical climate during the Cretaceous Period (140 - 65 mio. years)
Bornholm has not always had its present appearance. One must imagine that here on the south coast was a shallow coastal lagoon.
In Cretaceous time one can find several deposits in this area, all with different content and different thickness.
There appears sandstones with plant remains, layers of medium-and coarse-grained quartz sand with traces of ancient wildlife and clay deposits. Here lived herbivorous dinosaurs, whose footprints can be seen in the slopes east of Madsegrav (look here: GC1BAQ6)
The lagoon was periodically flooded by sea water, therefore you will also find various marine deposits in the slope.
The oldest of these is the muddy, fine sand and fossil-rich Arnager Green Sand. It includes mussels, brachiopods and snails. The sand gets its greenish appearance from the glauconite content of the deposit.
The layers are 70 to 130 m thick and are deposited in flat water at the the lagoon coast. At the bottom of the green sand is a 40 cm thick conglomerate consisting of phosforite chunks.The chunks are harder than sand and are therefore less exposed to erosion.
The vast majority phosforite chunks are irregular in shape and are composed of diverse small chunks which are cemented together by a matrix of very fine grained, brownish phosforite sandstone.
Duringthe first World War, the imports of goods to Denmark was extremely limited. Imports of phosphate fertilizers in 1917 amounted to only 10% of the prewar (1913) imports. In 1918 the flow was completely stopped, and thus paved the way for tapping the Bornholm phosforite which under normal circumstances could not compete with the foreign.
So in 1918the danish state obtained the mining rights for the phosforite at Madsegrav, Test borings showed a layer of phosforite aproximately 100 meters wide and 1 meter thick and it was estimated, that the mine would yield 50.000 tonnes.
A Swedish mining engineer drew up a proposal for construction of a mine shaft and production in general.
Then launched a large-scale project: A phosforite factory associated with public housing.
The directorof Hasle Klinker og Chamottestensfabrik, K. Sødring, was hired by the state to manage the enterprise.
Sødring got a difficult task so solve. The phosforite chunks lay hidden in thick gravel layer. The workers had to first dig the gravel away, then the phfosforite were transported up the slope to the factory, where the chunks were washed out of the gravel.
After that the phosforite chunks were transported along tipping waggon tracks to a a pier where ships sailed it to a factory in Aalborg. Here the phosforite was ground into fertilizer.
The area aroundthe mine was extremely water-rich and the workers who were digging in the narrow aisles, could hear the water from the water layers rumble over them and it gave considerable difficulties for the operation.
In the lifetime of the mine approx. 1,800 tons of washed phosphate chunks was extracted. It was much smaller than the expected 40-50000 tons. The project was a failure.
In 1920 it went wrong. During the establishment of a new mine shaft, the shaft filled with water and the phosforite dream came to an end.
After all,the factory, however, in its short life employed 250 workers - for the benefit of an ailing society.
Today you can see only a few concrete foundations and a number of wharf piles below the stairs at the seashore by Madsegrav.
The mine entrance was for safety reasons blown to pieces and covered with soil.
Sources: Karen Munk Nielsen and Finn Hansen
You find infoboards at the stairs to the beach. Here you can read more about the geology in the area. The picture underneath shows, what you have to look for at the beach.
Log tasks:
This is an earthcache! You therefore have to answer some questions before logging:
1. ( Optional task) Make a photo of yourself and your GPS at the above coordinates.
The bridge to Arnager port has to be in the background.
2. Tell in your own words, how the layers in the lagune were deposited.
3. When was the Arnager green sand west of the stairs deposited?
4. In which part of the slope can you see the phosforite? Estimate the size of the chunks.
You have to send your answers and photo to oakees@gmail.com
You are welcome to log the cache as “found it” at the same time.
Please don't mention your answers in your log.
If your answers can’t be approved by cacheowner, we will contact you!
Enjoy!