-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(small)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Cachen ligger uden for kirkens område, og man skal derfor ikke ind på kirkens område.
I anledning af vores bryllup d. 21-1-12 har vi udlagt denne cache ved Stouby Krike.
Stouby Kirke er den kirke som jeg både er blevet døbt, konfirmeret og nu viet i, derfor har denne kirke en særlig betydning for mig.
Stouby kirke ligger i Stouby Sogn, Sognet ligger i Hedensted Kommune. Indtil kommunalreformen i 2007 lå det i Juelsminde Kommune (Vejle Amt) og indtil kommunalreformen i 1970 lå det i Bjerre Herred (Vejle Amt).
Det udstrakte sogn består af adskillige landsbyer. Kirken ligger frit på markerne ca. 2 km nord for Stouby (1399 Stoby, 1458 Stowby), der giver sognet navn, og 1 km nordvest for landsbyen Gammelby (1498 Gamelbi), som må antages at være sognets gamle hovedby, og hvor også præstegården ligger.
Gulvene er overalt belagt med gule ottekantede fliser (‘mejerifliser’) og små, grå kvadratiske. Kor- gulvet er 1952 hævet to trin over skibet; indtil da var der kun et trin. Der er trægulv under stole- staderne.
Opvarmning. Det nuværende elvarmeanlæg er installeret 1997. Kirken har kunnet opvarmes siden 1885, da der i tårnrummet opstilledes to kakkelovne med skorstene op igennem tårnet. De afløstes 1912 af en kalorifer med fyrkælder vestligst i skibets nordside. Kaloriferen fornyedes 1928 og blev 1971 erstattet af et varmluftan- læg tilkoblet et oliefyr i kapelbygningen. Kirken har haft elektrisk lys siden 1930.
Kirkens tagværk er en konstruktion af fyrre- træ fra 1875 med to lag hanebånd og bindbjælker mellem hvælvfagene samt krydsafstivninger i hvert fjerde spærfag. Egetømmer fra et ældre tagværk er til dels genanvendt som murrem og som spærsko og stivere; heri ses udstemninger til bladede samlinger. Egetømmerets fældningsår er dendrokronologisk dateret til ca. 1460-70, og tømmeret er højst sandsynligt lagt op i forbindelse med langhusets opførelse.Ved restau- reringen 1995 er tagkonstruktionen for at imø- degå en udadgående bevægelse af murene stabiliseret med et system af tovpolygonwirer. Også tagværkerne over tårn og våbenhus er nyere og af fyrretræ.
Tagbeklædning. Der er nu som tidligere tagsten på tårn og våbenhus, mens kirken har bevaret sit blytag, der sidst er støbt om 1995, jf. blystøberens stempel »Michaelsen Hvidbjerg 1995«. Blyet var 1720 ‘hullet og tyndt’, og 1726 så ringe, at det kunne dryppe igennem.Til belysning af tag- rummet opsattes 1862 to små blytækte tagkviste midt på hver tagflade, afsluttet med et forgyldt spir. Jernvinduer, opsat i 1850’erne, er nedtaget 1995.
Den velholdte kirke er efter restaureringen 1994-97 fremdeles hvidtet ude og inde, idet det eneste blanke murparti er våbenhusdørens ind- fatning.
Seneste hovedrestaurering er foretaget 1994-97 under ledelse af arkitektfirmaet Birch & Sven- ning, Horsens. Facaderne rensedes for cement- puds, tagkonstruktionen blev repareret og stabiliseret med wirer, og blytaget blev smeltet om. Indvendig blev revner i vægge og hvælv hugget ud og udfuget med kalkmørtel, et arbejde, der førte til fundet af en kalkmalet dekoration. I tårnrummet fjernedes to skorstene, og et trægulv afløstes af et nyt stengulv i samme niveau som i kirken.Ved den afsluttende kalkning blev også de nye gjordbuer overhvidtet, hvorefter kir- ken blev genindviet 23. marts 1997.
INVENTAR
Kirkens ældste inventarstykke er som så ofte den romanske døbefont, der smykkes af fire svævende engle i kamp mod det onde. Det eneste gotiske indslag er alterstagerne, der kan være fra den seneste middelalder, men som også kan være kommet til lige efter reformationen.
Christian IV’s tid er flot repræsenteret af prædikestolen fra 1640, der har originale malerier og et lille våbenskjold for kongens forstødte hustru Kirsten Munk på Rosenvold.Altertavlen fra 1731 er skænket af provst Jørgen Knudsen Beesche og tilskrevet Horsensbilled- skæreren Jørgen Arentsen Slache. Fra 1700-tallet stam- mer også klokken, der er støbt 1708 af Friderich Holtz- mann i København, og altersølvet, som skyldes Niels Smith i Fredericia. Endelig er to tidligere altermalerier fra 1879 udført af C. Chr. Andersen, storfeltets motiv, Kristus og den lille dreng, efter forlæg af Carl Blochs alterbillede fra 1873 i Holbæk Kirke. Det hænger nu i ligkapellet.
Cachebeholderen er en petling og indeholder logbog.
Additional Hints
(Decrypt)
Yvttre hqra sbe xvexraf bzeåqr, få zna fxny qresbe vxxr vaq cå bzeåqrg.