Denne cache-serie vil føre dig rundt i digter-kvarteret i Århus. Serien er lagt ud i forbindelse med eventet ’TID – Et døgn ekstra’ den 29. februar 2012. Denne serie har undertitlen ’Fortidens Digtere’
Jeppe Aakjær

Jeppe Aakjær (født Jeppe Jensen, 10. september 1866 i Aakjær ved Skive - død 22. april 1930 på gården Jenle, der ligger i Salling). Han var en dansk forfatter af romaner, noveller, digte, og skuespil.
Jeppe Aakjær var flere gange i konflikt med samfundet, som han gjorde oprør imod. Han har siddet i fængsel 17 dage for sine foredrag om den franske revolution 1789 og sine angreb på Indre Mission. Fængslingen fandt sted den 17. januar 1887.
Han var først gift med forfatterinden Marie Bregendahl, der ligesom han selv stammede fra Fjends. I slutningen af 1899 skiltes Marie og Jeppes veje. Aakjær blev boende i København, men om sommeren flyttede han til gode venner i Jylland, blandt andet mejeristen Esper Andersen i Jebjerg og distrikstlægen i Sjørup Johanne og Sigurd Rambusch. I Jebjerg udfoldede forfatterskabet sig rigtig meget. Her skrev han bl.a. "Missionen og den Høvdinge", 1899, "Vredens Børn", 1904 - der satte sindene i kog over hele Danmark. Ikke mindre end 1000 artikler blev der efterfølgende skrevet. De fleste kritiserede Aakjær, men en del fik øje på de elendige forhold de tyende levede under og i 1907 nedsattes en tyendekommission med bl.a. Peter Sabroe, der skulle se på forholdene. Loven blev fjernet i 1921.
Hos Rambusch skrev Aakjær i vinteren 1906 den berømte digtsamling "Rugens Sange", der i dag er kommet i mere end 100.000 eksemplarer. Det samme år fik han Det Ancherske Legat på 1800 kr. For pengene tog han på en tur rundt i Europa. Det mest givende på turen var besøget i Skotland, hvor han besøgte alle mindesmærkerne for Robert Burns. Under opholdet skrev han ikke mindre end fem digte om Burns - et af Aakjærs store forbilleder.
I 1902 møder Jeppe Aakjær en ung jydsk pige ved navn Nanna Krogh. Han forelsker sig straks i pigen og hun i ham. Da Aakjær ikke havde orden i sine skilsmissepapirer kunne han først blive gift den 25. april 1907 med Nanna Aakjær. Straks efter ægteskabet flyttede parret ind på den nybyggede gård Jenle i Salling 12 km. nord for Skive. Nanna Aakjær var først uddannet snedker og derefter billedskærer.
Husk at medbringe noget at skrive med
Husk at notere tallet til TID - Digterbonus