Denne cache-serie vil føre dig rundt i digter-kvarteret i Århus. Serien er lagt ud i forbindelse med eventet ’TID – Et døgn ekstra’ den 29. februar 2012. Denne serie har undertitlen ’Fortidens Digtere’
Steen Steensen Blicher
Steen Steensen Blicher (11. oktober 1782 - 26. marts 1848) var en dansk præst og forfatter, født i faderens præstegård i Vium. Han tog embedseksamen fra pastoralseminariet i 1809. Blicher virkede som præst i Thorning og i Spentrup, men er bedst kendt for sine digte, noveller og oversættelser af internationalt kendte værker.
Blicher voksede op som enebarn, fordi hans mange søskende døde kort efter fødslen. De mange spædbørns skæbne var stærkt medvirkende til, at Blichers mor udviklede en ”sindssygdom”. Blicher voksede derfor op med en for tiden usædvanlig tæt kontakt med faderen, Niels Blicher, som også vakte hans interesse for naturen og jagt.
Det gik i begyndelsen tungt i skolen, men i 1799 fik han sin studentereksamen og påbegyndte herefter sine studier i København. I 1801 var han alvorligt syg, men i stedet for den ordinerede diæt og fuldkommen ro, begyndte han ifølge sin selvbiografi fra 1846 at spise, drikke og motionere.
I 1809 tog Blicher sin embedseksamen fra pastoralseminariet, hvorefter han holdt sin prøveprædiken i Regenskirken d. 3. Januar 1810. Efter samme år at have indgået ægteskab med Ernestine Juliane Blicher (f. Berg) , bosatte han sig i Randers. Her underviste han en kort periode som adjunkt ved latinskolen, hvorefter han blev forpagter hos sin far i Randlev præstegård. Hans hustru var enke og bragte en mindre formue med ind i ægteskabet, men statsbankerotten 1813 betød, at parret mistede det meste af opsparingen. Økonomiske problemer fik ham herefter til at søge embede som præst, men det var primært fordi han understregede sin interesse for landbrugsdrift, at han i 1819 blev ansat ved Thorning Kirke; Præstegårdens gamle landbrugslænger rummer i dag Blicheregnens Museum med en Blicher-udstilling med førstetryk af en række af hans værker. Han forlod embedet i 1825, hvor han tiltrådte en noget bedre aflønnet stilling i Spentrup Sogn ved Randers.
Blicher var i 1827 overbevist om, at hans hustru var ham utro, og utroskab er et ofte anvendt tema i hans noveller fra dette tidspunkt. I 1828 var han separeret fra sin hustru i et halvt år, men ægteskabet blev genoptaget. Det understreges i en biografi, at beskyldningerne mod hustruen var uberettigede.
Blichers helbredstilstand var svingende og i 1837 havde han overvundet endnu en helbredsmæssig krise. Sygdommen, bitterheden over at være isoleret fra ”det gode selskab”, hvilket medførte et tiltagende forbrug af alkohol. Hans selvbiografi fra 1846 er imidlertid fyldt med selvironi og skarpe iagttagelser, som i nogen grad svækker den almindelige antagelse om hans nedtrykte tilstand. Han havde altid foretrukket digtningen frem for embedet, og efter gentagne klager over hans tjenesteforsømmelse blev Blicher i maj 1847 afskediget med pension. Han døde i præstegården i Spentrup i 1848, kort før hans retræteår udløb
Husk at medbringe noget at skrive med
Husk at notere tallet til TID - Digterbonus