Dagens cache
Denne cache er oprettet med et glimt i øjet eftersom det bliver mere og mere populært med netop "Dagens cache" samt at finde cacher udelukkende for at holde en stime kørende i forbindelse med statistikker eller challenges.
Derfor blev denne cache oprettet sådan så du (i hvert fald én gang) hurtigt og nemt kan få "Dagens cache" og/eller holde din stime kørende.
Der er absolut intet interessant at se på stedet og beholderen er et kedeligt filmhylster, men den er hurtig og nem at komme til og få fat på - det er lige før, at du ikke engang behøver at stige ud af bilen!
Såfremt du logger denne cache af statistiske årsager, så skriv gerne i loggen om formålet samt hvor langt i processen du er.
God fornøjelse med dagens cache.