Sundby Falster Traditional Cache
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Cachen indeholder ved publicering FFC, log, blyant og bytteting.
Pas på mugglere!
Sundby Falster er bl.a. kendt for to ting:
Stadager Brugs som nu står på Frilandsmuseet og Forfatter Jørgen Bukdahl.
Stadager Brugs
Brugsen i Sundby blev oprettet i 1889 af en gruppe lokale med godsejer Grandjean fra godset Vennerslund i spidsen. Brugsforeningen tog sit navn efter Stadager sogn, hvor Sundby lå.
I begyndelsen lå butikken i et mindre hus. I 1907 blev der bygget en ny butik med lagre, uddelerbolig og forsamlingssal.
En landbrugs handlede med alting. Spiritus, sytilbehør, legetøj, isenkram, nips, kolonialvarer og grovere landbrugsvarer var at finde på hylderne. Hvis man skulle have en speciel vare, blev den bestilt hjem efter et af FDB´s utallige kataloger.
Brugsens forsamlingssal spillede en stor rolle i Sundby. Man holdt juletræsfester, viste film, havde baller og afholdt generalforsamlinger og valg. Medlemmerne lejede salen til private fester.
Ved større arrangementer og fester blev uddelerens køkken belejret hele dagen af en lokal kogekone og hendes hjælper. Brugsens ekspeditrice hjalp ofte til med serveringen og rengøringen bagefter.
Kundegrundlaget svandt langsomt ind efter 2. verdenskrig, og brugsen lukkede i 1982 efter næsten 100 års virke.
På Frilandsmuseet i Stadager Brugs står 6 beskedne metaldåser. Dåserne er nogle af de få originale genstande, som stadig er bevaret fra Brugsens oprindelige inventar.
Dåserne er givetvis fra 1940-erne. De har været fulde af bagepulver, som blev leveret på denne måde til landets brugsforeninger. I butikkerne blev der så efterfølgende vejet mindre portioner af til kunderne. De gamle dåser blev i Stadager Brugs, som i så mange andre små landbrugser, genbrugt på lageret. I Stadager blev dåserne brugt til malingspulvere, som kunderne også kunne købe i brugsen. Uddelerens hjemmelavede etiketter med den sirlige håndskrift er stadig særdeles velbevarede.
I 1930-erne og 1940-erne var H. Hansen ansat som brugsuddeler i Stadager Brugs. Han var kendt som en omgængelig og ordentlig mand med en ryddelig og nydelig butik. Dåserne vidner om hans ordenssans, og om tidligere tiders omhyggelige genbrug af det brugbare. Dåserne er nogle af de få originale genstande, vi på Frilandsmuseet har fra Stadager Brugs. Brugsen blev grundigt ombygget fra begyndelsen af 1950-erne og frem, og der blev gennem tiden naturligvis ryddet en del op i gamle lagre og gammelt inventar.
Tiloversblevent inventar og genstande fra Stadager Brugs blev hjemtaget til Frilandsmuseet i 1970-erne.
Stadager Brugs blev erhvervet af Frilandsmuseet i 1996 og åbnet på museet i 2003.
Jørgen Bukdahl
Forfatter Jørgen Bukdahl, 1896-1982.
Bukdahl voksede op i et grundtvigsk lærerhjem i Sundby F og boede det meste af sit liv i Askov Højskole, hvor han virkede som gæsteforedragsholder.
I sit omfattende litteratur- og kulturkritiske forfatterskab, herunder Det skjulte Norge (1926), Dansk national Kunst (1929), Rusland bag Stalin (1948) og Søren Kierkegaard og den menige mand (1961), analyserede han forholdet mellem det folkeligt nationale og det mellemfolkelige og mellem eneren og massen.
Der er sat en mindesten i byen ved Jørgen Bukdahl's hjem.
Additional Hints
(Decrypt)
Ont ryfxno
Treasures
You'll collect a digital Treasure from one of these collections when you find and log this geocache:

Loading Treasures