Hør fuglensstemme |
Beskrivelse
Blåmejsen er en lille mejse med blå kalot, vinger og hale og med gul underside, der mangler musvittens sorte længdestribe.
Den er en hyppig gæst på foderbrættet og yngler gerne i redekasser.
Levested
Blåmejsen er udbredt i det meste af Europa, bortset fra det nordlige Skandinavien, og Nordafrika samt østpå i Asien til Iran og Uralbjergene.
I Danmark findes blåmejsen over hele landet med de største tætheder i Østjylland og på Øerne, specielt i hovedstadsregionen.
Den yngler i mange forskellige typer natur med træer.
Løvtræer foretrækkes dog, og den kræver et hulrum til reden, hvorfor ældre løvskov har de største tætheder af blåmejse.
Den er i skarp konkurrence om både føde og redesteder med den større og stærkere musvit, men kan benytte mindre redehuller pga. sin størrelse.
Med op til 16 æg er blåmejsen topscorer blandt spurvefuglene.
Æggene klækker i det tidlige forår, og ungerne fodres med små insekter.
Musvitterne, der er afhængige af større insekter, kan derfor risikere, at blåmejserne har tømt spisekammeret, inden insekterne har vokset sig store nok til at være velegnede til musvitføde.
Musvitunger dør ofte af sult pga. blåmejsen, mens blåmejsens ynglesucces er uafhængig af forekomsten af musvitter.
Danske blåmejser er hovedsagelig standfugle, men de suppleres af blåmejser fra Skandinavien og Rusland om efteråret i svingende antal.
De kan nogle år optræde invasionsagtigt.
Relativ tæthed i yngletiden opgjort ud fra punkttællinger i forbindelse med atlasundersøgelsen 1993-96.
Føde
Blåmejsen lever om sommeren af insekter og i vinterhalvåret af frø, hovedsagelig bog.
Bestandsudvikling
Bestanden af blåmejse svinger en del, særligt i forhold til produktionen af bog, hvor gode år øger vinteroverlevelsesraten. Dette sås i midten af 1990'erne. Dårlige år kan derimod gå hårdt ud over bestanden, særligt i kombination med en streng vinter, hvilket var tilfældet i 1979.
|