FFC - Jagten! Traditional Cache
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(micro)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
I denne måneds blad vil vi se nærmere på fænomenet: FFC-jagt, som er et stadigt stigende problem i den danske geocacherkultur.
Vi har talt med Dr. med. Arne Wunderbaum som har skrevet en phd-afhandling med titlen: ”FFC-jagt. Når leg og hobby bliver til en besættelse. En sammenstillende retrospektiv dobbeltblinded analytisk komparativ analyse af semiambivalente middelklassegeocachere i udkantsdanmark”
Interviewer: Dr. Wunderbaum. Kan du kort prøve at redegøre for dette fænomen kaldet FFC-jagt og den deraf følgende besættelse?
Wunderbaum: FFC-jagt er opstået i kølvandet på den særdeles sympatiske familiesport geocaching; populært kaldet GPS-skattejagt. Der er ikke, som navnet ellers antyder, tale om en jagt i traditionel forstand og der indgår således ikke skarpladte våben i en FFC-jagt
Udøveren er typisk i alderen 30-50 år, af kaukasisk afstamning, ikke-ryger og med en indtægt i middelklassen. Der kræves en vis form for teknisk formåen, idet FFC-jægeren skal kunne betjene såvel mobiltelefon, computer, som GPS-enhed. De fleste anvender også et automobil i jagten på FFC’er.
Int: Men hvordan foregår jagten i praksis?
W: Når geocacheren via en sms på sin mobiltelefon gøres bekendt med en nyudgivet geocache, begiver han sig af sted i hastigt tempo i det håb, at han må blive den første, der finder cachen. Han må i den forbindelse foretage en hurtig kalkule gående ud på: afstand til det opgivne punkt, samt om der er eventuelle konkurrenter i nærheden, der kan true hans position. Desuden må der foretages en afvejning af andre aktiviteter, såsom: spisning, afhentning af børn i institution, mødeafholdelse m.m. Så snart han har besluttet sig for at gøre et forsøg, vil han typisk kaste sig ind i sit autobil og derefter i rask fart køre til det opgivne koordinat. Der er rapporteret tilfælde af såvel afrevne sidespejle som fartbøder i denne forbindelse. Når han er så tæt på koordinatet, som det er muligt at komme pr. automobil, vil han herefter fortsætte til fods. Han frembyder nu en helt speciel løbestil, idet han konstant vil spejde sig over skulderen for at se, om eventuelle rivaler er efter ham. Vel fremme ved cachen kan han så endelig fiske logbogen frem for at se, om han er først og dermed har gjort sig fortjent til det eftertragtede FFC!
Int: Du siger ”han”. Er det en tilfældighed?
W: Nej det er det ikke. I den kohorteundersøgelse jeg lavede viste det sig, at op mod 80% af FFC-jægerne er hankøn. Vi formoder, at testosteron spiller en vigtig rolle her.
Int: Men tilbage til selve det spændende øjeblik, hvor cachen findes. Kan du kort redegøre for, hvad der sker rent fysiologisk med geocacheren?
W: Ja her har geocacheren, ikke uventet, en ganske høj puls. De geocachere, som vi foretog målinger på, fik en hjertefrekvens på op til 145 slag i minuttet. Og det var vel at mærke uden nævneværdig fysisk anstrengelse, men udelukkende på grund af spændingsmomentet. Samtidigt kunne vi registrere et peak i kortisol. Såfremt det viste sig, at FFC-jægeren ikke var først, skete der umiddelbart herefter et brat fald i såvel puls som kortisol og en nærmest depressionslignende tilstand indtræder. Den er dog relativt kortvarig og ikke behandlingskrævende. Men hvis det lykkes FFC-jægeren at blive først, det, der kaldes FTF, så føler han en umiddelbar lykkerus og stærk opstemthed. I og for sig en tilstand der minder meget om, når man f.eks. finder en femmer på gaden, opdager at TV2 genudsender en Olsen Banden film eller det lykkes at finde en ledig P-plads i Århus midtby lørdag formiddag.
Int: Men hvad er det så, der adskiller FFC-rusen fra det, vi kender i forvejen?
W: Ja det var jo netop det vi ønskede at undersøge, idet der tilsyneladende er tale om en langt mere langvarig og afhængighedsskabende rus. En rus, der gør FFC-jægeren i stand til at forlade en varm seng midt om natten for at sætte sig i en kold bil og jage. Og som også viser sig ved, at reptilhjernen overtager styringen. Der er set eksempler på FFC-jægere, der har skubbet hinanden ud i meterhøje brændenælder og udøvet hærværk på konkurrenternes automobiler. Ja sågar forsøgt at plante falske hjulspor i menige borgeres pæne forhaver for at bringe andre FFC-jægere i miskredit. Og det lykkedes os efter en del forsøg at isolere et bestemt stof - et såkaldt metahormon, hvis struktur mest af alt minder om den molekylære sammensætning hos en lagret Danbo. Vi har kaldt det FFC-trypinotase.
Int: Er det et stof, som man kender andre steder i dyreriget?
W: Nej det er tilsyneladende kun mennesker, der er i stand til at danne og omsætte dette hormonlignende stof. Vi har fremstillet det kunstigt og givet det til rotter, men der sås ikke den store effekt. Altså ikke ud over at rotterne blev i stand til at lytte til en CD med Hansi Hinterseer i mere end 45 minutter uden at blive bevidstløse. Men det, der gør stoffet interessant, er det center i hjernen, hvortil stoffet er knyttet. Et slags belønningscenter, som er unik for mennesker.
Int: Men hvorfor bliver ikke alle geocachere da FFC-jægere?
W: Ja det var også en gåde for os i lang tid. Men vi arbejder ud fra en hypotese om, at FFC-centeret kan have forskellig størrelse fra individ til individ. En anden mulighed kan være, at FFC-centeret kan befinde sig i en art dvalelignende tilstand. Hvad der i så fald skulle kunne bringe centeret til aktivitet ved vi ikke. Måske en infektion eller en p-bøde, men her er forskningen altså absolut på et tidligt stade.<
FFC-afhængig levede i et FTF-helvede.
”Jeg tænkte kun på at finde det næste FFC bevis.”
43-årige Benny Pedersen fra Århus er en af de stadig flere geocachere, der er blevet afhængige af at tage på FTF-jagt. 
Nu er han dagpatient på Center for Geomani, hvor han fortæller åbenhjertigt om sin afhængighed:
”Da jeg var ung, eksperimenterede jeg lidt med at komme først i køen til vinterudsalget i Magasin. Det var jo en anden tid, og det var helt normalt at gøre dengang. Som voksen har jeg også flirtet lidt med at komme først ud af krydset ved Harald Jensens Plads, når der blev grønt lys, sådan bare for hyggens skyld. Men jeg havde aldrig drømt om at havne i et misbrugshelvede som det, jeg har gennemlevet i det sidste halve år”, siger den tidligere kontorassistent i Århus Kommunes 3. magistrat.
Benny mistede sit job lige inden nytår, da han for tredje gang kom til at skrive 
FTF i et afslag om en el-kørestol til en borger.
Men fyringen fik ham ikke til at holde op med at deltage i FFC-ræset: ”Jeg låste mig bare inde i bilen med min PC og GPS. Først lod min kone mig være, fordi hun troede, jeg ville komme ud, når jeg løb tør for strøm. Men da det efter et par dage gik op for hende, at jeg havde opladeren til cigarettænderen med derud, hentede hun naboen, som hjalp hende med at dirke bildøren op og få mig i behandling”.
”Det var skide ærgerligt, for havde jeg fået lov at sidde bare fem minutter længere, ville jeg være kommet først til en D4/T5 cache i Viby – en kombination, jeg manglede i matrix’en. Og dobbelt ærgerligt, da det var den 27. august – en dato, jeg skulle bruge til Pladen fuld!”, fortæller Benny Pedersen, som i dag er kommet et stykke af vejen mod en normal tilværelse:
”Jeg har simpelthen erkendt, at jeg skal tænke på noget andet end FFC, fordi jeg er geoman.” udtaler han, som p.t. er på studietur med sin terapigruppe til øen Hjelm, hvor de som et led i afvænningen øver sig i at logge DNF’er.
HAPPY HUNTING!
Additional Hints
(Decrypt)
Haqre