Jupiter er solsystemets største planet,  ca. 318 gange tungere end Jorden. I det hele taget minder kæmpeplaneten meget lidt om Jorden, for eksempel har den ikke en fast overflade, så der er aldrig nogen, der kommer til at lande på Jupiter.

Gaskugle med en lille kerne af sten

Jupiter en enorm kugle af gas med en lille kerne af klippe i midten. Størstedelen af planeten består af de lette gasser brint og helium, men forskerne har også fundet metan, ammoniak og vanddamp i atmosfæren. Under overfladeskylaget kommer ca. 7 km. med helium og brint i gasform og de næste 7 km. består kun af brint, som nu på grund af det hæjet tryk er kondenseret til vædskeform. De næste ca. 60 km. består af flydende metallisk brint.

De farvestrålende striber, man ser på billeder af planeten, er skyer af de forskellige gasarter i atmosfæren.

Ved disse overfladeskyer, er gennemsnitstemperaturen minus 110 grader.

Den store røde plet lige under Jupitersækvator er en gigantisk storm.

Storme større end Jorden raser på Jupiter

Der er vinde på Jupiter ligesom på Jorden, og vindene bevæger sig i bælter både fra øst mod vest og omvendt. På grænserne mellem vindbælterne, bliver gassen hvirvlet rundt, og der opstår lokale storme. Den største af disse storme kaldes ”den store røde plet”, og den er flere gange større end Jorden.

Astronomer har observeret den gigantiske storm gennem næsten 350 år, og det er dermed den længst varende storm, vi kender til, i solsystemet.

Solsystemets kraftigste magnetfelt 

Jupiter har solsystemets kraftigste magnetfelt. Feltet er næsten 14 gange kraftigere end Jordens, som i øvrigt er det næstkraftigste. I Jupiters centrum er trykket mange tusinde atmosfærer og temperaturen er over tusinde grader.

Dannet i to trin 

Jupiter blev formentligt dannet i to trin. Først samlede kernen af is og klippe sig til en kugle, der var omkring ti gange tungere end Jorden. En så tung kerne har en tyngdekraft, der er kraftig nok til at opsamle og fastholde gas fra omgivelserne, og på den måde voksede planeten lynhurtigt fra 10 til 318 gange Jordens masse.

På billedet ses de fire store måner, som hedder Io, Europa, Ganymedes og Callisto, nævnt fra toppen og ned.

Opdaget af Galilei i 1610

Månerne blev opdaget af astronomen, fysikeren og filosoffen Galileo Galilei i 1610, da han som den første så på Jupiter gennem den dengang nye opfindelse kikkerten. Derfor kaldes de også Jupiters galileiske måner.

Vulkaner og is

På nær Europa er alle fire større end vores egen måne, og Ganymedes er solsystemets største måne. De fire måner byder på både ild, is og skjulte oceaner. Io er fyldt med vulkaner, og Europa er dækket af et tykt lag is, måske med et skjult hav nedenunder. 

Io - Vulkanernes hjemland

Io er den mest vulkansk aktive klode i solsystemet, der er gerne op til flere vulkanudbrud i gang på månen på samme tid.