Dette foto af Uranus er taget af sonden Voyager 2 i 1986. Planeten har ikke haft besøg af sonder siden.

 Uranus er en af de mest rolige planeter i solsystemet. Der er måske ingen storme, og temperaturen er stort set den samme over hele planeten.

Uranus er – ligesom Neptun - en såkaldt isgigant. Den har ingen fast overflade, men adskiller sig fra gasgiganterne Jupiter og Saturn ved at indeholde flere tunge grundstoffer og en stor del is.

Måske ingen storme på Uranus ?

Som den eneste af de fire store planeter producerer Uranus ikke energi i sit indre. Den energi, der strømmer ud fra planeten, svarer fuldstændig til den energi, planeten modtager fra Solen. Det er også derfor, der måske ikke er nogen storme på Uranus. Voyager 2 bragte billeder af Uranus som en karakterløs, ensfarvet blågrøn kugle. Senere jordbaserede teleskoper har dog vist, at Uranus nu synes at være "vågnet op" med forskellige lyse områder, der minder en del om uvejrsmønstrene på de andre kæmpeplaneter.

Uranus ruller rundt om Solen 

Uranus adskiller sig fra de andre planeter ved, at den så at sige ’ruller’ rundt om Solen. Jorden og de andre planeter roterer om en akse, der er mere eller mindre lodret, men Uranus roterer om en akse, der ligger ned. Forklaringen på denne bizzare hældning er nok mest sansynligt, at planeten er dannet "opretstående" men at den senere er blevet slået omkuld ved kollision med et andet planetstort legeme.

Uranus er omgivet af tynde, mørke ringe 

Uranus er omgivet af ringe, der er helt anderledes end Saturns. De består af mere end ti smalle ringe opbygget af mørke partikler, der gør det vanskeligt at få øje på dem selv i de bedste kikkerter.

Øvrige fakta om Uranus:

Omdrejningstiden ( længden af et døgn ) er godt 17 timer

Masse: 14,5 jordmasser

Diameter: 51.118 kilometer mod jordens diameter på 12.756 km.

Lagene: de godt 25.000 km består yderste af brint, helium og metan som gasser. Skifter til flydende form længere inde. Herefter kommer en dyb kappe af isformer, heriblandt vand, ammoniak og metan. Dette lag er langt den største del indtil en lille indre kærne, bestående af vand og is.

Uranus' måner

Alle Uranus' måner er dækket af is på overfladen, men da de har større massefylde end Saturns måner, må de indeholde noget klippemateriale.

Den smadrede måne

Miranda er den mindste af de mellemstore månerne. Den har en meget kompliceret og sammensat overflade, der får det til at se ud som om, månen har været slået i stykker og er blevet sat dårligt sammen bagefter.

Imidlertid er der nedslagskratere på alle dele af overfladen, og det er vanskeligt at forestille sig, at de er kommet uskadte gennem så voldsomme processer. En fyldestgørende forklaring må afvente nøjere studier.

Billedet af Miranda er taget af sonden Voyager 2.

Månen Umbriel 

De andre måner har hver især en mere ensartet overflade, selvom der er store variationer i farven fra måne til måne. Den mørkeste måne Umbriel er oversået med kratere og har desuden en besynderlig næsten 200 km bred hvid ring, der muligvis er dannet for nylig i forbindelse med et nedslag. På flere af månerne er der komplicerede dalsystemer, hvor dalene løber på kryds og tværs.