Neptun
Solsystemets kraftigste orkaner hærger i Neptuns blå atmosfære. Planetens største måne Triton er et af de koldeste steder i solsystemet, alligevel udspyr den otte km høje gejsere.
Neptun er – ligesom Uranus – en såkaldt isgigant uden en fast overflade. Den er lidt mindre end Uranus, men alligevel er den tungere. Det er fordi, Neptun indeholder flere tunge grundstoffer end Uranus.
Billedet af Neptun er taget af sonden Voyager 2. Den store plet midt i billedet er en kraftig storm, Voyager målte vindhastigheder omkring pletten til over 2000 km/t, de kraftigste vinde, der er målt på nogen planet.
Da Hubble-teleskopet fotograferede Neptun i 1994, var stormen forsvundet, men en ny var til gengæld dukket op længere nordpå.
Kraftige orkaner hærger Neptun
På Neptun finder vi nogle af solsystemets kraftigste orkaner. De store storme kan let vare i op til ti år og nogle af solsystemets højeste vindhastigheder er målt på Neptun. Energien til de kraftige orkaner kommer fra Neptuns indre, hvor der produceres så meget varme, at planeten udstråler dobbelt så meget, som den modtager fra Solen.
Mystisk magnetfelt
Neptun har det mærkeligste magnetfelt i solsystemet. Centrum af feltet ligger langt væk fra planetens centrum og den magnetiske nordpol ligger tættere på ækvator end på polen.
Neptun har en enkelt stor måne, der hedder Triton og en masse små måner. Derudover er der også nogle meget tynde ringe omkring Neptun.
Triton
En otte kilometer høj gejser var det overraskende syn, der mødte forskerne, da Voyager sendte billleder hjem fra Triton.
Triton er den eneste store måne omkring Neptun. Den er desuden et af de koldeste steder i solsystemet med en overfladetemperatur på omkring -236 ºC. Det var derfor noget af en overraskelse at se en gejser i udbrud på de billeder sonden Voyager sendte hjem fra Triton i 1989.
De sorte spor på Tritons sydlige halvkugle stammer fra geysere,
og det var noget af en overraskelse at se dem på en af de koldeste
kloder i solsystemet. Forskerne mener, at gejserne udspyr en
blanding af frosset nitrogen og organiske forbindelser.
Otte kilometer høj gejser
Gejseren kaster mørkt materiale otte kilometer op over månens overflade, hvor en kraftig vind folder det ud som en røgfane. Efter nogen tid falder materialet tilbage på overfladen og danner et over hundrede kilometer langt spor.
Den sydlige del af månen er oversået med sådanne spor. Røgfanen er overraskende, fordi trykket i Tritons atmosfære kun er en milliontedel af trykket på Jordens overflade.
Triton roterer modsat vej end Neptun, hvilket understøtter teorien om, at Triton ikke er dannet af Neptun. Samtlige andre måner i solsystemet roterer samme vej som moderplaneterne.
Triton er dannet i Kuiperbæltet
Forskerne regner med, at Triton oprindeligt stammer fra Kuiperbæltet, og er blevet indfanget af Neptun efter planetens dannelse. Tritons ankomst har højst sandsynligt fjernet et tidligere månesystem omkring Neptun.
Øvrige fakta om Neptun:
|
Hovedbestandele af atmosfæren
|
Brint (80%), helium (19%), metan (1,5%)
|
|
Gennemsnitlig temperatur ved skytoppe
|
-218°
|
|
Kredsløbstid (længden af et år) er godt 164 jordår
|
|
Omdrejningstiden ( længden af et døgn ) er godt 16 timer
Masse: 17,1 jordmasser
Diameter: 49.532 kilometer mod jordens diameter på 12.756 km.
Vigtigste kilder : Rummet.dk og Wikipidea.
Cachen befinder sig ikke på ovenstående koordinater men på
N 55 14.(A-4)(B+1)(C-2) E 011 46.DE(F+4)
A: Den første der opdagede planeten Neptun?
B: Hvornår?
C: Hvornår forbifløj Voyager 2 Neptun?
D: Hvad hedder Neptuns største måne?
E Hvem opdagede den?
F: Hvornår
