Kalvebod fælled på Amager. Du kan cykle eller vandre til cachen og mærke "Præiens" åbne vidder! I cachen: Logbog, blyant, FFC og bytteting, fra start en indianer, da stedet mindede mig om et kultsted, men hvorfor?
English: In the cache: Logbook and pencil and small things to change.
This is a special place in the nature and so cloce to the big city, and why did I think about a cult here? The city was performed like a hand with the houses along the fingers and the trains in this direction. See the picture bolow. But it could bee a problem to go across the fingers, and more easy to get to centrum.
På en rundtur nød jeg naturen og hvilede på en bænk. En dame kom cyklende og holdt også hvil. Hun indledte med at beklage sig over, hvor meget området forandrede sig, idet hun jævnligt kom her gennem meget lang tid. Der var kommet hegn op til området, og de blev ved med at komme grus på stien, hver gang den var ved at blive behagelig at cykle på. Tidligere måtte man til gengæld ikke færdes i området grundet bomber fra militæret, som kunne ligge der.
Jeg synes nu stadig, at det er et smukt område at cykle eller vandre i, og jeg fik lyst til at lægge en cache her i nærheden af bordet med bænke og med den flotte udsigt over området.
Det er ikke mange steder, at du finder så meget natur nær en storby. Og storbyen breder sig også på Amager. Tidligere blev Amager kun brugt til ting og virksomhed, som man ikke ville have i storbyen, det der støjede og stinkede. Nu har Ørestaden lagt en kile ind over Amager. I den nyligt udkomne bog ”Udflugter i storbyen” af Hans Haagensen og Jørgen Nue Møller taler de om Fingerplanen, en egnsplan for Storkøbenhavn fra 1947. Fingrene går ud fra centrum og med håndroden på det inderste Amager. Tommelfingeren mod Køge i syd, pegefinger mod Roskilde, langfinger mod Frederikssund, ringfinger mod Farum og lillefinger mod Hillerød. (Se evt. billede af min tegning ). Det var meningen, at mellemrummene mellem fingrene skulle være åbne områder med natur, landbrug og rekreative områder.
Det har fungeret rimeligt med tog og vejforbindelser ad disse fingre; men ikke særlig godt, når man skal på tværs af fingrene. Håndleddet er så kommet ud til Ørestaden og Lufthavnen; men man savner et egentligt bymiljø. Typisk er det flotte byggeri Bjerget, hvor bilerne kan køre helt op til boligen på de forskellige etager.
Men selvom byen har bredt sig, ja det meste af Danmark er efterhånden en form for bymæssig bebyggelse efter forfatternes definition, så er man nu på Amager begyndt at lave flere og flere områder med natur. Amager har det hele, og naturen ved denne cache er absolut dejlig – men det afhænger altså af øjnene der ser.