Inspirationen til denne bytur fik jeg ved et besøg i Skjoldhøjparken i Tilst ved Aarhus. Serien er meget velegnet til gåtur og består af 11 traditionel og 1 mystery. Tager du cacherne i rækkefølge er turen på ca. 5,5 km. Langt størstedelen af turen kan foregå på de mange cykel- og gangstier der er i området, så muligheden for at komme frem med både klapvogne og barnevogne er bestemt til stede. Kun de sidste meter til cacherne er lidt off road, og det er ud fra dette jeg har angivet sværhedsgrad i terræn.
HUSK at der i nogle af cacherne findes vigtig info til seriens mystery.
HUSK skriveredskab

Hobitten
Hobbitten er en kommunal daginstitution. Den ligger i udkanten af Viborgs østlige del, i et boligområde med bl.a. skov og små søer.
Institutionen flyttede i år 2000 i nye bygninger på adressen Hedelyngen 14.
Hobbitten er en aldersintegreret institution, normeret til 43 børnehavebørn og 21 vuggestuebørn.
Institutionen er opdelt i vuggestueafdeling og børnehaveafdeling.
Vuggestuen er delt i 2 aldersopdelte grupper: Bamserne og Troldene
Børnehaven er delt i 2 aldersopdelte grupper: Edderkopperne og Sommerfuglene
Hobbitten er indrettet i:
Tegne/male-værksted
Køkkenværksted
Eventyrhulen
Et stort fællesrum midt i huset, hvor der er legekøkken, læse/fortællekrog og en hyggelig hems for de 5 - årige
Et Legorum
Pude- og bevægelsesrum
Udendørs snedkerværksted, hvor der også er kaniner
Desuden er der en stor udfordrende naturlegeplads, med bakker, klatretræer, huler og lege redskaber.