Solsort (Turdus merula)
Beskrivelse
Solsorten er Danmarks mest talrige ynglefugl. Hannen er helt sort med gult næb, mens hunnen er mørkebrun og har næb i samme farve. Ungfuglene af begge køn er brune med lyse pletter de første par måneder, efter de er blevet flyvefærdige. Solsortens sang består af bløde fløjtetoner, og er melodisk og meget varieret. Fuglene er i stand til at efterligne menneskeskabte lyde, men også andre solsorte, således at nabohanner kan synge de samme motiver, ligesom ungfugle kan overtage forældrenes sangmotiver. Når solsorten flygter, høres et meget iørefaldende, skingert kald. Fuglen har også et alarmkald i et meget højt toneleje, der bruges til at advare artsfæller mod rovfugle. Højfrekvente lyde er svære at stedfæste, og udsætter dermed ikke i så høj grad den kaldende fugl for fare, og benyttes som advarsel af mange forskellige fuglearter
Levested
Solsorten forekommer i hele Europa bortset fra det nordligste Skandinavien, og østpå gennem det centrale Asien til Stillehavet. Helt frem til omkring 1880 forekom solsorten i Danmark blot i skove og kun fåtalligt, hvorfra den så småt begyndte at brede sig til byerne. I dag er bestanden tættest i villakvarterer og parker, mens bestanden er tyndere i løvskov og specielt granskov. Den er udbredt i hele Danmark, men forekommer mest talrigt i den østlige del af landet.
