Skibstedbro var før kendetegnet af to kæmpe træer. De har desværre måtte lade livet, men broen er her stadig.
Stedet er et vindunderligt sted, hvor det danner knudepunkt for både veje og vandløb. Vejene fører til de vidunderlige Svanfolk Bakker, hvor det er en fryd at tage en vandretur, eller sydpå til Terndrup og Hadsund, hvor de to byer lokker med kulturelle tilbud, indkøbsmuligheder og sportsbaner. Fortsætter du nordpå mod Aalborg passerer du det smukke Lindenborg Gods. Lindenborg Å, der bliver til Skibsted å, er et vidunderligt sted for lystfiskere. Åen rummer en mængde fisk, og med markerne og dyrene omkring sig, er det en fornøjelse at stå og fiske.
En bekræftelse på, at dette sted er et knudepunkt, finder du også, hvis du står på broen og venter en halv times tid. Så er der med garanti en regionalbus, der har stoppet og taget folk op eller læsset folk af ved hovedvvejen i den forgange tid. Og det endda selv om der ikke er noget stoppested.
Så selvfølgelig skal der være en cache her. Pas på, når du færdes ved vandet, og nyd så omgivelserne. God fornøjelse.