At det er en en challenge-cache betyder, at cachen er placeret på de angivne koordinater, men for at kunne logge den, skal følgende kriterier opfyldes:
På samme kalenderdag skal du have logget mindst én fysisk cache i to forskellige tidszoner.
Med fysisk cache forstås, at der skal være en fysisk beholder med en logbog som du skal have fundet og skrevet i. Et event, en earth cache eller lignende tæller ikke.
Hvis du logger som en del af et team, fx hvis I er en familie som deler et brugernavn, skal det være den samme person som logger begge de kvalificerende caches.
Det er ligegyldigt hvilke tidszoner du bruger til din kvalifikation. Den ene behøver således ikke at være den Danmark tilhører.
Logs der ikke overholder kravene vil blive slettet.
Skriv venligst i loggen:
- hvilken dato du kvalificerede dig
- hvilke to caches du kvalificerede dig med og angiv cachernes GC numre, navne, placeringer (by og land) og tidsforskel mellem de to caches
- skriv gerne afstanden i fugleflugtslinie angivet i kilometer mellem de to caches og hvordan denne er beregnet.
Når de første har logget, laver jeg en "top ti" over de kvalifikationer, som har krydset flest tidszoner og sekundært har den længste rejseafstand (den skal nok blive opdateret, hvis nye logs bryder rekorden, men ikke efter hver logning!)
Hvis du efter din logning ved en senere lejlighed kvalificerer dig igen, er du velkommen til at logge igen ved at skrive en "write note" med de nye oplysninger. Du behøver ikke at genbesøge cachen rent fysisk for at gøre dette.
Cachen er en flapboks på et par liter. Skjul den venligst godt, så den ikke bliver mugglet. Fra start indeholder den byttegenstande, så husk fair trade. En ny coin og en ny TB starter herfra.
Min egen kvalifikation:
Jeg opfylder naturligvis selv challenge cachens krav og har ved to lejligheder logget caches i forskellige tidszoner. Den 20. juli 2009 kvalificerede jeg mig ved at logge en cache i Sverige, nemlig GC11ZMQ Wilderness Road med koordinaterne N 68° 19.018 E 022° 08.278 og senere på dagen loggede jeg en cache i Finland, nemlig GCKHEH Muotkajarvi Wilderness Hut med koordinaterne N 68° 21.050 E 023° 26.275. Det giver en svimlende afstand på 54 kilometer. Tidsforskellen er en time. Den 1. oktober 2011 kvalificerede jeg mig igen ved at logge en cache i Københavns Lufthavn, nemlig GC13V93, Copenhagen Airport Terminal 3 (inside) med koordinaterne N 55° 37.804 E 012° 38.967 og senere på dagen i Calgary, Canada fandt jeg cachen "GCPYD7: Nano Cache - YYC" på koordinaten N 51° 07.931 W 114° 00.244. Der er 8 timers forskel mellem Calgary og København og afstanden mellem cacherne er beregnet til 7191 km. Afstandene er beregnet ved hjælp af programmet fizzycalc (http://www.fizzymagic.net/Geocaching/FizzyCalc/).
De geocachere som har rejst længst i deres kvalifikation:
|
Cachernavn |
Tidszoner |
km |
Kvalifikation |
| 1 |
2xg |
9 |
9026 |
Danmark - Los Angeles, USA |
| 2 |
nevepetersen |
9 |
8780 |
Danmark - San Francisco, USA |
| 3 |
gulpertstein |
9 |
8701 |
Danmark - Las Vegas, USA |
| 4 |
camillabacher |
8 |
7191 |
Danmark - Calgary, Canada |
| 5 |
Nogjpc |
7 |
7573 |
Danmark - Memphis, Tennessee, USA |
| 6 |
Thoby |
7 |
? |
Danmark - Arkansas, USA |
| 7 |
Bechterew |
6 |
6278 |
Danmark - Toronto, Canada |
| 8 |
Minor.Zelazny |
1 |
4611 |
Qatar - Danmark |
| 9 |
Jonness |
1 |
3851 |
Danmark - Tenerife |
| 10 |
Dahl. |
1 |
3835 |
Danmark - Gran Canaria |
| 11 |
roested |
1 |
3611 |
Danmark - Lanzarote |
| 12 |
Team_Warming |
1 |
1812 |
Danmark - Bulgarien |
| 13 |
L+K |
1 |
1531 |
North Carolina - Tennessee, USA |
| 14 |
nhj |
1 |
1213 |
Danmark - Dublin, Irland |
| 15 |
Bjarnholt |
1 |
930 |
Danmark - London, UK |
| 16 |
camillabacher |
1 |
54 |
Sverige - Finland |