Skip to content

Bothelstorp Traditional Cache

Hidden : 7/17/2012
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Related Web Page

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Den forsvundne landsby i Farum Lillevang
En lille let cache i Farum Lillevang, med historisk baggrund.



Der har været enighed om, at den forsvundne landsby, Bothelstorp - ligesom torperne i almindelighed - opstod som udflyttergårde i tidlig middelalder, dvs. ca. 1100-tallet.

Hvornår landsbyen forsvandt igen er der usikkerhed omkring. Ikke destomindre er de faste holdepunkter for landsbyens eksistens Roskildebispens Jordebog i 1370 og Claus Fonteyns lensbrev på Farumgård i 1551.

Oprettelsestidspunktet kan man ikke komme nærmere end begyndelsen af middelalderen – i alt fald før 1370 – og torpen har hele tiden bestået af 2 små gårde på tilsammen ½ bol.

Efter Claus Fonteyns tid blev torpen præstens indtægt. I 1613 blev dens dårlige jord delt, så den øde Vestervang gik til Hestetang Mølle, mens Lillevang endte i Farum-fællesskabet.

Gårdene var væk i 1661, og det antages, at de i 1613 blev til Gård nr. 4 og 18 i Farums landsby. Dengang flyttede man gårdenes bindingsværk og kunne genopføre dem andre steder.

Da man i nyere tid startede med at søge efter landsbyen, begyndte man ved pottemager- og teglovnene i skovens sydøstlige hjørne. Her fandt man dog intet.

En kombination af historiske kilder, gamle kort, veje og observationer på stedet pegede imidlertid næsten entydigt på krydset ved det gamle overdrevsdige mellem skovens Lillevangsvej og den gamle vej fra Bregnerød (Østre Islemosevej).

Her på det højeste punkt i Bolstrup Ås lå i 16-1700-tallet en tom indhegnet toft. 20 meter af et dige ved toften kan stadig spores på tværs af det gamle overdrevsdige.

Nord for diget lå der vådområder, og direkte på toftens nordside blev der i 1953 udgravet en brønd med fund fra 1600-tallet.

De må antages at stamme fra brøndens sidste fase, hvor den ikke mere blev vedligeholdt, så der må have ligget huse på toften i 1600-tallet.

Cachens er lagt i området, hvor tegl- og pottemagerovnene blev fundet. Her kan man tydelig se omridset af et hus, der har ligget her. Spredt omkring kan man se resterne af husets fundament, som tidens tand har nedbrudt.

Tag evt. turen med resten af cacherne i området. Hermed kommer man forbi selve stedet, hvor brønden til gårdene blev fundet. Den ligger ved GC1AZ2G. Gårdene selv er naturligvis helt borte fra landskabet, men man kan stadig se de mange diger i skoven.

I cachen ligger der fra start et FFC og JFFC, samt lidt bytteting.

Additional Hints (Decrypt)

[DA] Cnf cå Ulyqrzbe [EN] Gnxr pner bs Ryqre Zbgure

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)