Gjerrild Klint – en del af bjergarternes kredsløb
Gjerrild Klint er et op til 20 meter højt og næsten 2 km langt kystprofil på det Nordøstlige Djursland.
Gjerrild Klint ligger umiddelbart nord for kalkklinterne ved Karlby og Sangstrup, og man kunne derfor forvente at den havde en tilsvarende geologisk opbygning. Men Gjerrild Klint adskiller sig markant fra de to andre, som har banker af bryonzokalk, som i Danien-tiden (65-60 mio. år siden), blev dannet ved ophobning på havbunden. Bryozokalken består primært af buskformede kolonier af bryozoer (mosdyr).
Gjerrild Klint indeholder derimod et aflejringskompleks af glaciale sedimenter (moræner og smeltevandsaflejringer), aflejret i løbet af de sidste to istider (Saale istid: 380.000-130.000 år siden og Weichesle istid: 117.000 - 11.500 år siden).
Till-aflejringer (till = moræneler og sand) tilbage fra Saale Istiden er rigt repræsenteret i Gjerrild Klint. De udgør de nedre dele af klinten, og kan ses i hele klintens udstrækning. På hele klintens forløb er der ikke mindre end tre tills af Saale alder samt det øverste lag der stammer fra Weichels-tiden.
Tværsnit gennem Gjerrild Klint:
Forklaring til Figuren:
1+2: Man formoder begge lag er afsat af det samme isfremstød der indledte Saale-istiden på Djursland. Isfremstødet kom fra nord og nordøst. Tilstedeværelsen af de mange kalkklaster i den nederste grå enhed, kunne tyde på, at kalkundergrunden ligger umiddelbart under aflejringen.
3. Dette lag antages at repræsentere et nyt isfremstød i Saale, der skred ind over Djursland fra sydøstlig retning.
4. I sandet er der fundet forkullede planterester. Serien synes at være relativt uforstyrret i klinten.
5. Det antages, at denne till er afsat af en gletsjer, der skred ind over Djursland fra sydøst i Saale-istidens sene del. Denne till-enhed er observeret i klintens sydlige og centrale del.
6. Denne smeltevandsserie er sammen med den underliggende till, deformeret ved istryk fra sydøst. Man mener at deformationerne er frembragt af et tidligt isfremstød fra sydøst i Weichels-istiden.
7. Dette lag antages at repræsentere hovedfremstødet i sen-Weichels. Denne till kan følges i hele klintens længde.
Bjergarternes kredsløb
Foto: Clio online
Nedbrydning: Forvitring og erosion.
Så snart en bjergkæde er dannet, starter dens forvitring i de øverste lag. Denne forvitring består i en nedbrydning af fast fjeld, og er forårsaget af de ydre kræfter. Der skelnes mellem fysisk og kemisk forvitring, selv om begge processer foregår samtidigt:
Fysisk forvitring:
Fysisk forvitring foregår når f.eks. gletsjere sliber og knuser den underliggende bjergart, eller ved at vand trænger ind i revner og sprækker, som så frostsprænger klippen. Revner og sprækker i klipper opstår, når store temperaturændringer gentagne gange ændre på rumfanget af den faste klippe, og efter en lang årrække vil dette få klippen til at sprække.
Kemisk forvitring:
Kemisk forvitring opstår, når bjergarterne bliver udsat for vand, der er blevet surt ved at have optaget kuldioxid og organiske syrer fra f.eks. planterester o.lign.
Efter forvitringen, som følge af de fysiske og kemiske processer, - er der en række andre processer der sørger for, at det løsgjorte forvitringsmateriale bliver fjernet. Herved er der sket en erosion.
Transport:
Materialet (Sedimenterne) kan fjernes ved tyngdekraften alene, eller af floder, vind og gletsjere, der transportere materialet til andre områder på landjorden, hvor det aflejres i forskellige landskabsformer. Aflejring kan foregå i søer, på bunden af floder, på stranden eller ude i havet. Vinden aflejrer typisk klitter, mens gletsjere aflejrer moræne eller till.
Under transporten bliver kornene mere og mere afrundede og mister deres skarpe kanter.
Aflejringerne bliver ofte udsat for erosion igen og flytter videre. Nogle bliver begravet under flere aflejringer. Begraves aflejringerne dybt og længe nok, indgår de i det indre geologiske kredsløb. Med tiden kan de så blive til sedimentære bjergarter.
For at logge cachen skal du sende svarene på følgende spørgsmål og sende dem til os via vores profil:
1.
Beskriv med dine egne ord, hvordan den sedimentære aflejring ”Gjerrild Klint” er kommet til sin nuværende placering?
2.
(Valgfri) På waypoint 2 ses et stort skred i klinten der går ud over stranden. Upload et billede af dig selv foran skredet.
3.
På waypoint 3 ses en gruppe af store træer. Hvilke type er mest fremherskende, løv eller nåletræer?
4.
På waypoint 4 ses klinten med de forskellige lag. Hvor mange og hvilke lag mener du at kunne se, og hvad består de af?
Du behøver ikke vente på svar før du logger cachen som funden.