-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size:
 (regular)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Denne cache er en del af serien Lynnedslag, som er lavet i samarbejde med det blå lyn. Serien er placeret langs naturstien fra Hvinningdal til Skægkær. Flere er på vej.. Hvis det skulle ske at du ikke er hurtig som et lyn og spotter cachen med det samme, kan du få et hint i form af et billede taget på stedet. Det er IKKE et billede af hvor cachen ligger, men omgivelserne omkring. God jagt
OM ROSKILDE FESTIVAL
- Fra roskilde festivals egen hjemmeside
Roskilde Festival er Nordeuropas største kultur- og musikfestival og har eksisteret siden 1971. Vi er en non-profit organisation, der består af ca. 50 fastansatte og tusindvis af frivillige. Foreningen Roskilde Festival, der står bag Roskilde Festival, sørger hvert år for, at overskuddet fra festivalen går ubeskåret til humanitære og kulturelle formål.
Roskilde Festival gør en dyd ud af at præsentere musik, der kan leve op til publikums høje forventninger – hvad enten det er aktuelle stjerner, legendariske grupper, stilskabere, fornyere eller en kombination af ovennævnte.
Længere koncerter
Alle slags genrer fra alle afkroge af verden er repræsenteret, og de optrædende kunstnere spiller lange sæt – mindst en time på de små scener og ofte 90 minutter sæt på de store scener. De længere koncerter gør musikoplevelsen på Roskilde Festival fundamentalt forskellig fra de fleste konkurrerende festivaler i Europa.
Et andet karakteristisk træk ved Roskilde Festival er pauserne mellem koncerterne, som giver publikum en langt mere tilfredsstillende og harmonisk festivaloplevelse.
Lyd og lys i særklasse
Endelig er et særkende ved Roskilde Festival opmærksomheden på lyd og lys. Med førsteklasses lyd, lys og visuals som en integreret del af musikoplevelsen adskiller vi os positivt fra mange andre udendørs musikarrangementer.
Navne gennem årene
Roskilde Festival har gennem årene præsenteret navne som Arcade Fire, Arctic Monkeys, Beastie Boys, Björk, Black Sabbath, David Bowie, Solomon Burke, Nick Cave & The Bad Seeds, Coldplay, The Cure, Deadmau5, Bob Dylan, Faith No More, Foo Fighters, Gorillaz, Guns N’ Roses, Iron Maiden, Jay-Z, Grace Jones, Judas Priest, Kings of Leon, Kraftwerk, Marilyn Manson, Bob Marley, Mastodon, Metallica, M.I.A., Muse, My Bloody Valentine, New Order, Nirvana, PJ Harvey, Prince, Queens Of The Stone Age, Radiohead, Rage Against The Machine, Rammstein, Red Hot Chili Peppers, Ravi Shankar, Slayer, Slipknot, The Streets, The Strokes, Talking Heads, Tiësto, Tool, U2, Robbie Williams, Roger Waters, Kanye West, The White Stripes, The Who, Brian Wilson, Wu-Tang Clan og Neil Young.
Musikalske overraskelser og et indblik i morgendagens trends – kombineret med de helt store stjerner til at levere fællesoplevelsen – er, hvad der år efter år tiltrækker et stort, internationalt publikum.
Additional Hints
(Decrypt)
fr ovyyrqr bt orfxeviryfr