Denne serie er lavet for at fortælle lidt om fattiges kår fra 1700 og frem.
I år 1700 var der ingen sociallov i Danmark, forældre tog sig af børnene, der så tog sig af forældrene, når de var blevet gamle. Omsorg for syge/svagelige var et familieanliggende. Dem der ingen familie havde, måtte klare sig selv.
I 1708 kommer der så en forordning, der afskaffede de fattiges ret til tiggeri – fra dette tidspunkt opstod begrebet fattighus – hjælp i eget hjem. De fattige gik tit på ”omgang” i sognet, men det har sikkert været mere af pligt end hjertets godhed, at sognets øvrige beboere hjalp de fattige.
I 1803 kommer en lov om forordning om regulær fattigskat, som skal finansiere fattighusene, skulle rumme dem der var uarbejdsdygtige, hvad enten det var fordi de var syge eller bare gamle og afkræftede. Forældreløse børn kom i plejefamilier.
I årene fra 1840 frem til 1885 steg befolkningstallet i Danmark med det dobbelte, dette betød også at fattigdommen steg, udviklingen gjorde at dem der havde noget fik mere mens de fattige blev fattigere. Det var i denne årrække at begrebet fattiggårde opstod, en fattiggård var kommunalt finansieret og husede de arbejdsdygtige fattiglemmer, meningen var at de skulle være selvhjulpne, men det var meget sjælden at det var tilfældet, det var nemlig meget uønskværdigt at komme på en fattiggård, det var absolut sidste udvej, så arbejdsdygtigheden på gårdene var så som så.
En typisk hverdag på en fattiggård var således.
· 5:30 Dagen starter om sommeren. (6:00 vinter)
· Morgenmad typisk bestående af øllebrød.
· Formiddag ½ times mellemmåltids pause
· 12:00 Frokost typisk bestående af et varmt måltid bestående af flæsk kombineret med enten grød, kål, ærter eller bollemælk.
· Eftermiddag ½ times mellemmåltids pause
· 19:00 Aftensmaden var brød med enten smør eller fedt.
· 21:00 Godnat
Her i svinget, var Skarresø Fattighus, men efter hvad vi kan se, er der ikke noget tilbage, derfor kan i jo godt se stedet, og finde en cache.
For at finde cachen, skal i projektere 148 meter i 61 grader.