Dette er den første challenge-cache ud af fire i serien "Den gode logning"
I 2011 kørte der en kampagne med samme navn. Som introduktion til kampagnen stod der :
"En logning af dit fund på geocaching.com er en forudsætning for at fundet vises i din statistik, men det er også en anerkendelse af at cacheejer har brugt tid og energi på at udlægge caches som du kan finde. Det svarer altså lidt til at sige ”tak for mad”.
Samtidig er du med til at beskrive og bedømme cachen for nye findere, og du kan bidrage med værdifuld viden om cachens tilstand. Du er med andre ord med til at skrive den historie som cachen med tiden kommer til at fortælle.
En logning som f.eks.: ”Fundet”, ”Hej” eller tre tryk på mellemrumstasten er derfor hverken særlig spændende læsning, eller særlig konstruktiv. "
Du kan læse mere om kampagnen på ovenstående link.
Dette er en challenge cache - den første og nemmeste i serien.
For at logge cachen skal følgende betingelser opfyldes :
1. Du skal have logget mindst 10 cacher indenfor de seneste 30 dage
2. Loggene (mindst 10) skal indeholde mindst 20 ord (smileyer, datoer, tal osv tæller ikke med)
3. Copy/paste må tælles med, men mindst 10 ord skal være unikke til cachen
4. Dokumentation skrives i din logning eller sendes på mail
Hermed en opfordring - gør en indsats for den "Den gode logning". Det er med til få CO til at anstrenge sig samt give andre lyst til at finde cachen.