Skip to Content

This cache has been archived.

Zymes&Zofrost: Så er det to år siden den lille rejsenisse slog sig ned i sit nye hjem, så nu begynder han at samle alle sine gamle skatte ind igen, så der kan blive plads til nogle nye.
Vi siger tak for alle de mange og gode logninger vi har fået på serien :)
Alle beholdere bliver indsamlet løbende gennem december.

More
<

1. December 2012

A cache by Zymes&Zofrost Send Message to Owner Message this owner
Hidden : 12/1/2012
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
1 out of 5

Size: Size: other (other)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Zymes og Zofrost laver i år (2012) en julekalendercacheserie. Det vil sige, at der kommer en ny cache med en ny del af "Historien om den lille rejsenisse" hver dag op til jul. Juleaftensdag kommer den store julecache, hvor de første tre findere kan tage en lille julegave. God fornøjelse!



Historen om den lille rejsenisse, 1. December


Det var 1. december i den store by Aarhus. Folk skuttede sig i kolde vejr, men julestemning og juleglæde herskede byen igennem. I Marselisborg Lystbådehavn sejlede et skib ind i havnen. På skibets spids sad en lille nisse og så med store øjne på den flotte lille havn. Han var sejlet med skibet fra en havn langvejs fra, i søgen efter et nyt hjem, da hans gamle hjem var blevet overtaget af en rottefamilie, som uden hensynstagen havde smidt ham af døre. Og så lige så tæt på jul!
Da skibet lagde til, klatrede han ned af trossen med sin taske på ryggen. Med fødderne solidt placeret på kajen så han sig om. Hvad nu? I sine solide støvler traskede han ned af kajen. Pludseligt fik han øje på en nisse med en blok i hånden, der stod midt på en lille bro (startkoordinatet) og så fortvivlet ud, mens han stirrede på broens rækværk. Rejsenissen gik hen til ham og spurgte: ”Hvad ser du så fortvivlet ud over?” Den fortvivlede nisse slog ud med armene. ”Jeg skal tælle alle disse lodrette stænger, fordi konen vil have, at jeg hænger en lyskæde på hver, men jeg kan ikke tælle! Kan du hjælpe mig?” Selvfølgelig kunne den lille rejsenisse hjælpe og han talte alle de lodrette stænger for den fortvivlede nisse. ”Der er A stænger i alt.”
”Åh, mange tak!” Den lille fortvivlede nisse, der ikke længere var fortvivlet, skrev antallet ned på sit papir, hvorefter at han skyndte sig hjem til sin kone og rejsenissen var igen alene. Han trængte til at strække benene efter den lange sejltur og han traskede videre hen af kajen. Lidt længere fremme sad en skibsnisse på kanten af kajen (WP1: N56 08.2((A*2)+60) E010 12.(A/2)((A*3)+20) ) og kiggede ud over havet. Ved siden af ham hang en redningskrans i en sjov farve. Den var B! (B=antallet af bogstaver) Det var underligt, tænkte rejsenissen, de plejede da at være røde og hvide, hvor han kom fra. Han ville ikke forstyrre den gamle nisse, der så ud til at savne havet og han gik videre, mens han kiggede sig omkring.
En anden gammel skibsnisse sad foran en restaurant (WP2: N56 08.(B)01 E010 12.(B*3)(B)7 ), der hed C (C=antallet af bogstaver), og knyttede garn til at fange fisk i. Faktisk var der ret meget liv i havnen og rejsenissen syntes at der var meget hyggeligt. Skulle han slå sig ned her? Et vindpust fór forbi ham og stanken af tang og fisk ramte hans næsebor. Nej, ikke på en havn, det var ikke ham. Han drejede om et hjørne og fik øje på en nissekone, der kiggede op ad en indpakket parasol (WP3: N56 08.3(C+2) E010 12.(C)0(C-3) ). Rejsenissen stillede sig ved hendes side og kiggede også op. På vej op til toppen kravlede den fortvivlede nisse, som rejsenissen havde mødt tidligere. Lidt forsigtigt spurgte rejsenissen nissekonen, hvad den fortvivlede nisse skulle deroppe. Hun svarede hidsigt. ”Ja, der er vist mus der har tygget huller i hans hue! Han skulle sætte et lys i toppen af hver parasol, men han kan ikke tælle og har kun fundet tre lys frem til D parasoller! Man skal da også holde øje med alting!” Rejsenissen turde ikke spørge den hidsige nissekone om mere og gik over en lille hejsebro.
På den anden side lå der en café (WP4: N56 08.(D-1)(D-1)(D-1) E010 12.9(D/2)(D/2) ) med navnet E (E= antallet af bogstaver). Hans mave knurrede. Mon ikke, at han kunne få noget at spise der? Inde på restauranten fik han en skål lækker grød og et krus hvidtøl. Da han var færdig spurgte han tjenernissen om, hvordan man kom ind til byen. Tjenernissen gav ham instrukser til at tage hen til (Cache: N56 08.(E-4)(E-4)E E010 12.(E+2)(E-3)(E+1), hvor en nissetransport ville komme. Den var desværre kørt for i dag, men rejsenissen kunne nok finde et sted at sove. Rejsenissen gik hen til nissetransportens opsamlingssted, hvor han fandt sig en lille krog, han kunne sove i. Inden han lagde sig til at sove, placerede han en lille skat. Det var tradition, hvor han kom fra, at man placerede små skatte, hvor end man kom frem, så andre kunne finde dem og vide, at her havde denne nisse været. Han pakkede sig godt ind i sit tæppe og faldt i søvn til lugten af hav, som han havde gjort de sidste mange aftener.

Additional Hints (Decrypt)

Zntargvfx, ryobxf

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)



 

Find...

80 Logged Visits

Found it 76     Write note 1     Archive 1     Publish Listing 1     Owner Maintenance 1     

View Logbook

**Warning! Spoilers may be included in the descriptions or links.

Current Time:
Last Updated:
Rendered From:Unknown
Coordinates are in the WGS84 datum

Return to the Top of the Page

Reviewer notes

Use this space to describe your geocache location, container, and how it's hidden to your reviewer. If you've made changes, tell the reviewer what changes you made. The more they know, the easier it is for them to publish your geocache. This note will not be visible to the public when your geocache is published.