
Voerså Fiskerleje er en kommunal havn, som blev renoveret i 1997. Eksisterende anlæg i inder- og yderhavnen blev ved den lejlighed udbygget. Desuden blev der etableret velfærdsbygning i yderhavnen i tilknytning til de mange små røde fiskerhuse.
Fra havnen og den lange dæmning langs med Voer å er der et flot udsyn til et rigt fugleliv på strandengene, det fredede fuglereservat og Stensnæs. Helt ude for enden af dæmningen opstår der om sommeren en skøn skøn badestrand!
Der er fugleudsigtstårn og shelterhytter på havneområdet, og det er muligt at snuppe en billig overnatning, hvis man kommer i autocamper.