I Rummet kan ingen høre dig skrige!
Dette er anden cache i en serie af caches, bygget over mine yndlingsfilm. Flere caches frigives løbende, efterhånden som jeg finder placeringer til dem.
I 1979 blev en ny undergenre født, da rumgyserfilmen “Alien” havde premiere. Med en ufattelig sans for detalje, lys og det uhyggelige i det man ikke kan se, skabte instruktør Ridley Scott en øjeblikkelig klassiker som stadig den dag idag kan give folk myrekryb. Filmen startede også skuespilleren Sigourney Weavers karriere og beviste at kvinder sagtens kan spille viljefaste og modige i gyserfilm. Sidenhen er der kommet 3 direkte efterfølgere, 2 spinoffs og en forfilm.
For at finde denne cache skal du svare på en række spørgsmål. Hvert spørgsmål udløser et tal som du skal bruge i den endelige udregning. For at besvare spørgsmålene skal du se den oprindelige biografudgave af “Alien”. Den findes bl.a i “Alien Quadrilogy”-boksen. Derudover skal du se noget ekstramateriale og muligvis søge lidt på nettet.
Sæt igang og god jagt!
1. I bag-om-dokumentaren “The Beast Within” som er med på Alien Quadrilogy-boxen, fortæller filmens manuskriptforfatter Dan O’Bannon om en kontrovers som opstod med en af producerne under optagelserne. Hvad gik den ud på?
- Producerne var ikke tilfredse med Ridley Scott’s instruktion og ville erstatte ham med Steven Spielberg = 1111
- Producerne forsøgte at begrænse Dan O’Bannon’s indflydelse ved at forhindre ham i at se dagens optagelser = 1211
- Producerne truede med at fjerne det økonomiske grundlag for filmen = 1311
Tallet kalder du A
2. Filmens instruktør, Ridley Scott, bliver ofte nævnt som ophavsmanden til hvilket filmbegreb?
- Kommentarspor = 687
- Special Edition = 736
- Director’s Cut = 595
Tallet kalder du B
3. Hvilket berømt rockband udlånte det laserlys som bliver brugt i æg-scenen, til filmens teknikere?
- The Who = 444
- The Rolling Stones = 555
- Led Zeppelin = 666
Tallet kalder du C
4. På vej ind i det forladte rumskib møder Kane og de andre astronauter resterne af et, i filmen, unavngivet rumvæsen. Hvad er navnet på dette rumvæsen?
- The Space Jockey = 97456765
- The Supreme Alien = 98028537
- The Headmaster = 99142679
Tallet kalder du D
5. Bolaji Badejo, som er manden der spiller filmens titelfigur, var egentlig blot en tilfældig studerende som havde den rigtige højde. Hvad studerede han?
- Statskundskab = 82098743
- Design = 83466790
- Medicin = 80871536
Tallet kalder du E
6. Da computeren tændes i starten af filmen står der en række tal under “NOSTROMO”. Det er rumskibets registeringsnummer.
Tallet kalder du F
7. I slutningen af filmen ser du to tal. Det ene ses på væggen bag Ripley da hun står i rumdragtskabet, det andet på hendes kryo-boks. Træk det mindste tal fra det største.
Tallet kalder du G
Nu er du klar til at udregne Final Position.
N 57° 0(A+B+C)
E 010° 00.[F-(D+E+G)]
Se også min anden film-inspirerede geocache “Drømmer Androider Om Elektriske Får?”: http://www.geocaching.com/seek/cache_details.aspx?guid=1b2485d7-7adf-489d-8dc8-fbf53c0680f9
