Skip to content

Nyborg Badeanstalt Traditional Cache

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej

En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen hermed arkiveret.

OBS Efter en sådan arkivering kan cachen IKKE blive genåbnet.

Følg de danske reviewere på [url=https://www.facebook.com/DanskeReviewere]Facebook[/url]

Geohilsen

Toa Ignika

Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland

Kontaktinformation: danskereviewere@gmail.com

Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og cachenavn fremgå som det første i beskeden, gerne med et link!

(mgl reaktion)

More
Hidden : 1/13/2013
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   other (other)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Nyborg Badeanstalt

Når noget er ved at gå i glemmebogen, - ja, så laver man da bare en cache for at bibeholde de gode historier

Den gamle badeanstalt i Nyborg åbnede i 1917, og den lå i kælderen i det daværende Nørrevold Skole, nuværende Nyborg Kommunes Tekniske Forvaltning.

Ifølge et uddrag fra Nyborg Byråds Forhandlinger 19/7-1917 lød det, at ”Badeanstalten åbnes sidst i august måned” og ”der ansættes en gift bademester, hvis kone skal stå for rengøringen. Lønnen andrager kr. 1.600,- pr. år, stigende til højst kr. 2.400,- med kr. 200,- hvert andet år”. Byens cigarhandlere solgte billetter til badeanstalten mod et vederlag på 5-6 %, og priserne var i 1917 således: Brusebade = 30 øre, Karbade = 50 øre, og Dampbade = 75 øre.

Et lille uddrag af brev fra en gammel bruger af badeanstalten, skrevet til et 10-årsmøde efter Badeanstaltens lukning til ”gamle” brugere af Badeanstalten, lyder således:

”Mange vil endnu mindes miljøet og det dejlige samvær vi havde der, i al vores nøgne elendighed.Der var vi i sandhed bare (kun) medmennesker af alle professioner, alle aldre og gemytter.

Vi kan endnu fornemme den enorme varme, der slog os imøde allerede i forrummet, når vi løste billet hos kasserersken, og vekslede de første venlige ord. Så ind i omklædningsrummene, afleverede billetten til den altid elskværdige bademester og hans medhjælper – fik sæbe, badetøfler, barbermaskine o.s.v. fra ”vores rum”. Så omklædning og ind til bruser, baljer, træuld og sæbe – blev skrubbet på ryggen af bademesteren eller ”nærmeste nabo”, og derefter ind i dampen – aftenens højdepunkt – hvor vi svedte og prustede alt imens snakken gik om alverdens ting. Så ud under den kolde bruser, stor som en tordenskylle og så den vidunderlige afslapning, når vi efter badet ”dampede af”, undertiden med en lille afstikker ned i kedelrummet, hvor der af ”uforklarlige grunde” stod en spand med nogle ”Carlsminder” i, under en kold rindende hane. Ved juletid havde nogle måske en smagsprøve på julebagningen med, og et stearinlys blev dryppet fast direkte på det gamle bord, alt imens bademesteren puslede forbi, ned til fyr og kedler, op og ”vaske på ryggen”, ned igen, og ”glædelig jul” alle sammen. Op og i tøjret igen, stadig under snak og spøgen.

Lige så dejligt, det før badet var, at komme ned i varmen, var det nu at træde ud i den kølige aftenluft og hjem til aftensmaden, afslappet og lettet efter ugens arbejde og bryderier. Ingen sinde smagte et måltid bedre, og hvor fik man en god nattesøvn efter sådan en ”damptur”. ”

Også et enkelt vers af Afskedssangen til Den Kommunale Varmtvands-Badeanstalt i Nyborg skal med:

”Så frydefylde suk der lød

derinde fra dampbads-rummet,

og ligeledes vi det nød

at frådse med sæbeskummet,

når bademesteren så blidt

på ryggen skrubbede os lidt

var vi så nær ved paradis,

som mennesker kan forvente!”

Mange nyborgensere vil kunne nikke genkendende til ovennævnte, og hr. Vadefugl har selv brugt Badeanstalten flittigt.

Den Gamle Badeanstalt blev nedlagt i 1975, samtidig med at Nyborg Svømmehal åbnede.

(Kilde: Lokalhistorisk Arkiv, Nyborg)

Additional Hints (Decrypt)

VXXR v inaq!Sbqra ns syrefgnzzrg geæ.

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M

N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)