
Søndag den 21. april har du mulighed for at få et af de eftertragtede CITO ikoner.
Vi skal samle affald langs stierne og på de 2 rastepladser i det området ud mod Lejre vig/ Borrevejle. Det er muligt at færdes med klapvogne, da de store stier er asfalterede. Selvom bilerne kører hurtigt på motorvejen, er det i et andet niveau, hvorfor det også er sikkert at tage de mindre børn med.
09:30 Vi mødes på event-koordinatet og signerer event-loggen.
09:45 Udlevering af skraldesække og indsamlingen begynder.
11:15 Vi samles igen på event-pladsen.
11:30 Udlevering af cachebeskrivelser på papir. Jeg forventer at frigive en håndfuld caches.
Skulle nogen have lyst til at bidrage med caches, så send en mail. Ligesom geocaching butikker er velkomne, jeg kan dog ikke tilbyde ly for vejret.
Offentlig transport:
Bus 230R stopper på N 55° 38.928 E 11° 55.291, busstop 7683, zone 95, Afgang fra Roskilde St. 8:59, ankomst Borrevejle skov 9:18
Tilmelding:
Angiv venligst i jeres will-attend hvor mange børn, der er på jeres hold. Danmarks Naturfredningsforening har lavet fine diplomer til deltagerne.
Der er ikke begrænsning på antal deltagere. Dog vil der kun blive trykt et sæt cachebeskrivelser per team. I tilfælde af mange tilmeldinger efter mandag den 15. april, kan der mangle beskrivelser til de sidst tilmeldte.